Ny svær europæisk opgave

For Bakken Bears er den sidste spillerunde inden en meget kort julepause lig med Basketball Champions Leagues fjerde spillerunde. De danske mestre skal til Italien og møde Dinamo Sassari – hjemmeholdet kan med en sejr booke en plads i turneringens anden runde.

Sidste sæsons nummer to i Serie A, Dinamo Sassari, er ganske enkelt et imponerende hold, og klubben fra Sardinien fører gruppe A i Basketball Champions League efter sejre i holdets tre første kampe.

Dinamo Sassari har tre profiler som holdets rygrad – en italiener, en litauer og en kroat.

Den italienske guard Marco Spissu (182 cm, 25 år) er et produkt af klubbens ungdomsafdeling, og han er i gang med sin gennembrudssæson. Spissu snitter i sine to første kampe i BCL 18,0 point, 5,5 rebounds og 11,5 assists. Samtidig skyder han 60% bag trepointslinjen…

Litauiske Eimantas Bendzius (203 cm, 30 år, ex bl.a. Lietuvos Rytas og Obradoiro) er en virkelig klog forward, der har erfaring fra tophold i Litauen og Spanien. Bendzius er holdets topscorer i Serie A.

Den helt store profil er imidlertid kæmpestore Miro Bilan (213 cm, 31 år, ex Cedevita Zagreb, Strasbourg, Asvel). Den kroatiske landsholdsspiller spiller sin anden sæson i Sassari, og han snitter 17,0 point og 8,5 rebounds i de to første kampe i BCL.

Sassari har også to amerikanske forwards i Jason Burnell (201 cm, 23 år, ex bl.a. Jacksonville State University, Cantu) og Justin Tillman (203 cm, 24 år, ex bl.a. Virginia Commonwealth, Hapoel Galil Gilboa), der i sidste sæson var den tredjebedste scorer og -rebounder i den bedste israelske række.

Dinamo Sassari har fået en glimrende start på Basketball Champions League, og holdet kan med en sejr i Aarhus skimte kvalifikationen til turneringens 1/8-finaler. Sassari har i de to første kampe hjemme på Sardinien slået Galatasaray 93-84 og Iberostar Tenerife 92-72. På udebane vandt holdet midt i november i tredje spillerunde over Bakken Bears i Aarhus (91-84).

Siden de to hold mødtes i Aarhus, har Sassari vundet begge holdets kampe i Serie A. Det blev til en udesejr over Virtus Bologna (83-78) og en hjemmesejr over Treviso (97-93). Det betyder, at Dinamo er på rækkens femteplads med 10 point efter ni kampe – og holdet er endda bare en sejr i en udsat kamp fra at rykke op som nummer tre.

Sassaris historisk set bedste resultat kom, da klubben vandt det italienske mesterskab i 2015 efter en fantastisk tæt finaleserie. Sassari, der kom ind i slutspillet fra en femteplads, tabte ’planmæssigt’ de to første finalekampe mod Reggio Emilia, men vandt efterfølgende kamp 3 og 4 med hhv. 3 og 4 (overtime) point, tabte kamp 5, men vandt kamp 6 efter triple overtime og kamp 7 med 2 point.

Bakken Bears spillede senest lørdag mod BK Amager (sejr 112-59), og udbyggede dermed forspringet i toppen af Basketligaen, hvor Bears har vundet 10 ud af 11 kampe.

Kampen på Sardinien tippes i gang kl. 20:30 og kan ses på livebasketball.tv.

 

DINAMO SASSARI – FACTS:

Grundlagt: 1960

Bedste ligaplacering: Mester 2014/15

Aktuel ligaplacering I Serie A: Nr. 5 (5 sejre, 4 nederlag)

Internationale resultater: Vinder af FIBA Europe Cup 2018/19, kvartfinalist i Basketball Champions League 2016/17, 1/8-finalist i Basketball Champions League 2019/20, 1/8-finalist i EuroCup 2013/14, deltager i EuroLeague 2014/15 og 2015/16.

Hjemmebane: PalaSerradimigni i Sassari, 4.532 tilskuerpladser.

Topspillere – ifølge statistikkerne (i Serie A):
Eimantas Bendzius 16,7 point
Miro Bilan 7,0 rebounds
Marco Spissu 6,7 assists

Bakken Bears tidligere resultater mod klubber fra Italien:
2017/18 mod Sidigas Avellino (72-75 ude og 72-82 hjemme)

Disse Sassari-spillere har Bakken Bears tidligere mødt:
Ingen

Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
NEWS ARCHIVE