Tyrkisk storhold gæster Aarhus

Der er sket meget siden Galatasaray 11. november vandt 91-81 over Bakken Bears. Fx har Bakken Bears fået holdets første sejr i gruppespillet, da det blev 93-71 over Sassari. Men også i de to holds spillertrupper, er der sket en del siden opgøret i Istanbul.

Galatasaray har benyttet julepausen til at ’sælge’ Alex Tyus til Real Madrid, mens Alex Hamilton har fået ophævet sin aftale med det tyrkiske storhold. Hele tre spillere er hentet ind i stedet: Det drejer sig om den epyptiske center Assem Marei (206 cm, 28 år), der startede sæsonen i Boulogne-Levallois i den bedste franske række, den amerikanske forward Amile Jeffersen (206 cm, 27 år) og hans landsmand, guarden Travis Trice. De to sidstnævnte har ikke haft kontrakter noget sted i denne sæson, men var dog en del af USAs landshold, der spillede to kvalifikationskampe i slutningen af november. I kampen mod Bahamas var Jefferson topscorer og Trice spilleren med flest assists…

Dagen inden det første opgør mellem Galatasaray og Bears, skifter tyrkerne ud i trænerstaben, og ny head coach blev den daværende assistant coach Omer Ugurata, der i øvrigt er uddannet elektroingeniør.

Også Bears har skiftet ud siden opgøret i Tyrkiet. Ud er gået Glenn Cosey, mens Daniel Mortensen er hentet ind. Sidstnævnte har dog været ude med sygdom og er tvivlsom til opgøret tirsdag i Arena.

Galatasarays 16-dobbelte tyrkiske mestre er et storhold i europæisk basketball. Holdet fra den tyrkiske hovedstad har nylig erfaring fra EuroLeague og vandt EuroCup i 2015/16.

Når man kigger Galatasarays spillertrup, kan man ikke undgå at blive imponeret. Mange af spillerne har spillet i NBA eller EuroLeague og været profiler på nogle af Europas bedste hold. Trods de imponerende profiler, har det tyrkiske hold ikke fået tingene til at fungere i den første halvdel af sæsonen, og det er næppe tilfredsstillende at ligge a point med Bakken Bears efter fire kampe i BCL for et hold, der i de seneste to sæsoner er blevet nummer fire i den tyrkiske BSL-liga. Det er givetvis også derfor der er skiftet ud i truppen.

Galatasarays spil styres af de to guards. Den ene Hamilton er som nævnt sendt videre og hans arbejde skal erstattes af Trice, der endnu har sin debut til gode. Den anden er holdets topscorer Daryl Macon (190 cm, 24 år, Arkansas 2018, ex: bl.a. Dallas Mavericks, Miami Heat). Macon snitter 18,5 point og 3,5 assists i BCL. Hvis Trice ikke bliver klar til kampen mod Bears, har Galatasaray i Baris Ermis og Yigit Arslan rigtig fine substitutter på guardpladserne. Arslan har i de første fire europæiske kampe spillet 26 minutter og snitter 8,3 point og 5,3 assists, og mens Ermis’ rolle i BCL har været begrænset, har han i BSL spillet 17 minutter og snitter hele 5,5 assists.

Power forwarden australske Brock Motum (208 cm, 30 år, Washington State 2013, ex: bl.a. Zalgiris, Anadolu Efes, Valencia) er også en spiller, der skal fokus på. Spilleren, der med det australske landshold fik en fjerdeplads ved OL i 2016, skyder fremragende procenter. 66,7 på topointsskud og 41,7 på trepointsskud er virkelig godt i BCL-kampene, hvor han snitter 16,8 point.

Center Johnathan Williams (206 cm, 25 år, Gonzaga 2018, ex: bl.a. Los Angeles Lakers) er en meget effektiv spiller i angrebet – men var ikke med i Galatasarays første kamp i 2021.

Den ’usynlige’ starter hos Galatasaray er Göksenin Köksal (196 cm, 29 år), der er i gang med sin 12. sæson hos det tyrkiske hold. Han er utrolig værdifuld for holdet uden sædvanligvis at være en spiller, der scorer mange point. Men han skal ikke stå fri bag linjen – i sidste sæson ramte Köksal på 34% af sine trepointforsøg.

Galatasaray tabte lørdag på hjemmebane mod Euroleagueholdet Fenerbahce (73-87), og holdet er placeret på en for dem skuffende 12.-plads i BSL Super Ligi med fem sejre og 10 nederlag.

I Basketball Champions League er sejren over Bakken Bears den hidtil eneste for det tyrkiske storhold. Begge tirsdagens kombattanter har en 1-3 record, mens de to andre hold i puljen – Iberostar Tenerife og Dinamo Sassari mødes onsdag – er 3-1. Vinderen af onsdagens opgør har den præmie, at holdet vil være kvalificeret til turneringens næste runde. Omvendt vil vinderen af Bears-Galatasaray stadig have en teoretisk chance for at overhale taberen af opgøret mellem det spanske og det italienske hold.

Tirsdagens kamp i Arena, der tippes i gang kl. 20:00, kan følges på livebasketball.tv. De landsdækkende Coronarestriktioner umuliggør desværre tilskuere til kampen.

 

GALATASARAY – FACTS:

Grundlagt: 1905

Bedste ligaplacering: Mester 1947-50, 53, 55, 56, 60, 63, 64, 66, 69, 85, 86, 90, 2013

Aktuel ligaplacering i BSL: Nr. 12 (5 sejre, 10 nederlag)

Internationale resultater: Vinder af EuroCup 2015/16, semifinalist i EuroCup 2007/08, nr. 12 i EuroLeague 2016/17, også deltager i EuroLeague 2011/12, 2013/14, 2014/15-

Hjemmebane: Sinan Erdem Dome i Istanbul, 16.000 tilskuerpladser. Lagde gulv til bl.a. VM i Basketball herrer (2010), EuroLeague Final 4 (2012 og 2017), EM i Basketball herrer (2017).

Topspillere – ifølge statistikkerne (i BSL):
Daryl Macon 17,1 point
Johnathan Williams 7,6 rebounds
Baris Ermis og Daryl Macon 5,5 assists

Bakken Bears tidligere resultater mod klubber fra Tyrkiet:
2015/16 mod Banvit (82-99 ude og 68-92 hjemme)

Disse Galatasaray-spillere har Bakken Bears tidligere mødt:
Ingen

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
Bakken Bears x Shaping New Tomorrow
19 apr 2024

Bakken Bears x Shaping New Tomorrow

Bears' partnere og venner af huset fyldte torsdag 18. april SHAPING NEW TOMORROWs lokaler...
PearsPADEL Open 2024
18 apr 2024

PearsPADEL Open 2024

Bakken Bears er egentlig en basketballklub, men vi har også etableret et stort netværk,...
Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT
17 apr 2024

Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT

Bakken Bears er events. Events til kampe, partnerarrangementer, netværksmøder og VIP - med en...
NEWS ARCHIVE