Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears

Værløse Blue Hawks er blevet kaldt ”favoritdræbere”, men Bakken Bears viste sig for stærke for nordsjællænderne. Kampen var meget tættere end den endelige resultat, men Bakken kan tage en sejr på 103-86 med ind i næste uges semifinaler.

Semifinalerne starter mandag 22. april i Aarhus, hvor Bakken tager imod Svendborg Rabbits i en serie, der bliver ved til det første hold har tre sejre. I den anden semifinale mødes Næstved og Horsens.

I kampen mod Værløse startede Bakken med at komme foran med 12 efter syv minutter, med dunks fra Michel Diouf, Malik Parsons og Ryan Evans, men Værløse fik kæmpet sig tilbage i kampen allerede inden første periodepause.

Balsa Veljic og Karl Boje Formann fik Værløse sat både holdet og sig selv i gang – og de to skulle komme til at spille en hovedrolle i kampen. I første periode hjalp de med at kæmpe gæsterne tilbage på 20-20 og de to fortsatte med at score.

For Bakken var Skyler Bowlin i overdådigt spillehumør, og især satte han gang i hallen med sine skud. Han ramte således seks af hans første syv tre-points forsøg – og han ramte otte af ti i løbet af kampen.

På scoretavlen forløb det sådan, at Bakken tilkæmpede sig forspring på omkring ti point, hvorefter Værløse kom tilbage og udlignede eller kom foran med et enkelt point.

Den cyklus gentog sig fire gange indtil midten af fjerde periode, med Bowlin, Formann og Veljic som mest scorende. Især Bowlin og Veljic brændte nettene af, med henholdsvis 21 og 26 point i kampens første 34 minutter. Bowlin endte med at score 24, mens Veljic satte 26.

De sidste seks minutter startede med Bakken foran 78-75, og det så ud til cyklussen skulle gentage sig – men denne gang kom Værløse ikke tilbage. Ryan Evans og Andreas Holst satte tre-pointere, Malik Parsons kørte til kurven og Bowlin satte trumf på med sin ottende tre’er til 90-79 med fire minutter på uret.

Værløse kunne ikke lave endnu et comeback og Bakken tog sejren 103-86. Værløses sæson er dermed slut, mens Bakken har en uges kamppause inden Svendborg venter i den første semifinale mandag 22. april på hjemmebane. Billetterne er sat til salg.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2407768/bs.html

Billede: Sebastian Breum

Bakken v Hawks 05 11 2023 28
ONSDAG ER DER IGEN KAMP
26 sep 2026

ONSDAG ER DER IGEN KAMP

Det er der, når Gladsaxe gæster Sparekassen Danmark Basketball Center. Gladsaxe er netop rykket op...
DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE
25 sep 2026

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE

Søndag gæster Bakken Bears Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor hjemmebaneholdet Bears Academy byder op...
BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR
24 sep 2026

BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR

Bakken Bears åbnede sin 2026/27-sæson i Basketligaen med en sejr over Horsens IC. Bears...
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
NEWS ARCHIVE