SPÆNDENDE TREDJE KAMP FLYTTES I ARENA

Bakken Bears flytter den tredje DM-semifinale i NRGi Arena. Her vil topbasketball, freestyle rap battle, dans og konkurrencer og forhåbentlig en god fyldt hal danne rammen om en rigtig god oplevelse.
 

Torsdag spiller Bakken Bears og Team Fog Næstved den tredje DM-semifinale. Kampen er flyttet til NRGi Arena, hvor hele Aarhus vil bakke Bakken Bears op i kampen om at nå DM-finalen.

Stillingen efter de to første kampe er 1-1. Bears vandt relativt ubesværet i det første opgør i Aarhus i fredags, mens Næstved udlignede efter en tæt kamp mandag aften på Sjælland.

Udover kampen vil der være optræden i form af dans fra Beat Fabrikken og et kort freestyle show battle med de to anerkendte aarhusianske freestyle rappere, Ham Den Lange og Henrik Hass. Der vil også være et væld af konkurrencer, hvor publikum kan vinde flotte præmier, blandt andet udloddes to kørekort, rejsegavekort, mm.

I forbindelse med præsentationen af Bakken Bears vil ungdomsspillerne fra en række basketballklubber i Aarhus tage imod spillerne. Det drejer sig om et bredt udsnit af spillere fra de klubber, der løbende igennem sæsonen er løbet med spillerne på banen. Bakken Bears ønsker der igennem at knytte ungdomsmedlemmerne tættere på klubben.

Bakken Bears havde hjemmebane i NRGi Arena fra 2008 til 2012, og i den periode blev der sat nogle bemærkelsesværdige tilskuerrekorder. Højst var tilskuertallet fra kampen 19. marts 2009, hvor 4.816 tilskuere overværede Bakken Bears slå Team Fog Næstved i den tredje DM-semifinale.

Den rekord blev først slået i oktober 2014, da 5.440 tilskuere så fire hold spille basketball i Jyske Bank BOXEN.

Programmet for semifinalerne:

Kamp 1, 10. april: Bakken Bears – Team Fog Næstved 95-82

Kamp 2, 13. april: Team Fog Næstved – Bakken Bears 84-78

Kamp 3, 16. april kl. 19.00: Bakken Bears – Team Fog Næstved (i NRGi Arena)

Kamp 4, 20. april: Team Fog Næstved – Bakken Bears (i Næstvedhallen)

Evt. kamp 5, 23. april kl. 19.00: Bakken Bears – Team Fog Næstved (i Vejlby-Risskov Hallen)

tilskuere630 13.w1170.h440.crop
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE