Nøglekamp skærtorsdag

Der spilles en nøglekamp i DM-semifinalerne torsdag, når Bakken Bears tager imod Randers Cimbria. De to hold har hver vundet en af de to første kampe, og torsdagens vinder vil derfor spille sig i pole position med en matchbold i den fjerde semifinalekamp mandag.

Bakken Bears spillede en overbevisende første halvleg i torsdagens første semifinale, mens den halvleg er faktisk den eneste af de fire hidtil spillede som Bakken Bears har vundet. Cimbria sluttede kamp et godt af, startede eminent i kamp to og holdt stand i anden halvdel af kamp to, og på den måde lykkedes det kronjyderne at stå imod Bearspresset i slutningen af kampen.

Cimbrias store profil i de to semifinaler har været Devon Thomas, der i gennemsnit har scoret 18 point og suppleret med 6 assists og 4 rebounds. Brantley Bynum har scoret 17 point, mens Dee Franklin og Charlie Burgess følger efter med hhv 14,5 og 13,5 point.

For Bakken Bears er Tylor Ongwae topscorer med 13 point pr. kamp, mens Ryan Martin og Darko Jukic følger efter med hhv 12,5 og 12,0 point. Michael Diouf har scoret 11,5 point og er top rebounder med 8,5 pr. kamp.

Bears har i de to første semifinaler ikke været godt skydende fra distancen. Bears har blot ramte 30,2% af holdets trepointforsøg – her ligger Cimbria lidt højere med 32,3%. Holdene har stort set identiske topointsprocenter (56,1 til Bears – 56,3 til Cimbria). Bears dominerer reboundstatistikkerne (51,0 mod 31,5 rebounds pr. kamp), men har også flest turnovers (18,0 mod 11,5).

Bakken Bears måtte i den anden semifinale undvære holdets normale topscorer Ryan Evans, der var ude med en skade. Det er i skrivende stund uvist om Evans kan være med i torsdagens tredje kamp eller om han først kan være med i den fjerde kamp.

Skærtorsdags kamp spilles kl. 15:00 og kan ses på www.fanseat.com

BB VS Randers web fotograf Per Bille 20181011 7587 kopi
ENDNU EN TÆT KAMP GÅR TIL BEARS’ FORDEL
03 nov 2026

ENDNU EN TÆT KAMP GÅR TIL BEARS’ FORDEL

Endnu et drama og en ultratæt kamp, som først blev afgjort i kampens sidste...
VIND BILLETTER TIL TEDDY BEAR TOSS
03 nov 2026

VIND BILLETTER TIL TEDDY BEAR TOSS

Nu har du muligheden for at vinde to billetter til vores næste hjemmekamp d....
KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE
02 nov 2026

KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE

Der venter Bakken Bears endnu en kamp i FIBA Europe Cup, når holdet i...
FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR
30 okt 2026

FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR

Bakken Bears spillede en fremragende periode i fredagens udekamp i Holbæk, og de ti...
NEWS ARCHIVE