Basketball-ikon stopper karrieren

Chris Christoffersen stopper sin karriere i en alder af 39 år – Bakken Bears vil hylde den gigantiske bornholmer efter torsdagens DM-finalekamp.

Den ikoniske basketballspiller, Chris Christoffersen, har valgt at indstille sin basketballkarriere. En karriere, der har ført ham fra et af USA’s bedste collegehold, til NBA-tryouts, over Italien til Finland, Sverige og Australien, foruden et langt ophold i Bakken Bears, hvor han har sat klubrekord i forhold til antal spillede kampe og antal scorede point.

Den 218 cm lange bornholmer, der bliver 40 år i august, har, siden 2004, hvor han debuterede, været en fantastisk faktor i Bakken Bears’ succes. Oprindeligt blev Chris Christoffersen ansat til at spille for Bakken Bears i forbindelse med klubbens første europæiske deltagelse, og kontrakten løb blot frem til holdet var slået ud af Europa Cup’en. Bears gik imidlertid videre i turneringen – med ’Big Chris’ som en af turneringens bedste spillere – og Christoffersen endte med at blive hele sæsonen.

’Chris er den spiller, der har betydet mest for Bakken Bears. Udenfor banen Chris har haft en naturlig evne til at profilere sig, hvilket naturligvis også er kommet klubben til gavn, men alligevel er det på banen Chris har sat det største aftryk. Chris har været Basketligaens suverænt mest betydningsfulde spiller fra 2004 og godt ti år frem’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Chris Christoffersen har indtil videre ni DM-titler i bagagen, og hvis Bakken Bears i de kommende uger vinder DM-finalerne over Horsens IC, vil Chris tangere rekorden for flest guldmedaljer i dansk basketball. Hertil skal lægges syv pokalguldmedaljer, to europæiske semifinaler (en for Bears og en for finske Lappeenranta) og en Europa Cup-kvartfinale.

’Jeg har haft en fantastisk karriere, hvor jeg sammen med Bakken Bears har været med til at flytte dansk basketball fremad. Jeg vil huske vores fantastiske europæiske eventyr og de mange titler, men jeg vil især glæde mig over de rigtig mange venskaber, der er blevet skabt i løbet af de mange sæsoner’, siger Chris Christoffersen.

Chris Christoffersen har desuden sat et par væsentlige klubrekorder – pr. d.d. er det blevet til 555 kampe og 4.644 point for Bakken Bears.

Chris Christoffersen har muligheden for at udbygge sin klubrekord, når Bakken Bears torsdag møder Horsens IC (kampstart kl. 19:30). Efter den kamp vil Bakken Bears hylde Christoffersen – tilskuerne opfordres til at blive og deltage i hyldesten.

 

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE