Bakken Bears henter Chris Ortiz

Chris Ortiz – en 26-årig, 203 cm høj power forward – skal spille for Bakken Bears I sæsonen 2019/20. Ortiz har spillet college-basketball for Kent State og i sin professionelle karriere er det blevet til ophold i Cypern og Finland, mens han hver sommer har spillet i Puerto Ricos liga. De seneste to sæsoner har han spillet i den finske Korisliiga – først hos Lapuan Korikobrat og dernæst i Helsinki Seagulls. I sæsonen 2018/19 scorede han 15,4 point og tog 6,2 rebounds i hovedstadsklubben.

’Ortiz er et rigtig fint supplement til vores store folk Ryan Evans og Michel Diouf, idet han kan spille sammen med begge de to andre, hvilket giver god fleksibilitet. Vi har især bemærket, at Ortiz – udover at være en alsidig spiller – skyder rigtig gode procenter, også bag trepointslinjen,’ siger sportsdirektør Michael Piloz.

Chris Ortiz ser frem til en spændende sæson: ’Jeg glæder mig meget til en succesfuld sæson. Min plan er at hjælpe holdet med at vinde så mange kampe som vi kan – jeg ser også frem til en god atmosfære, hvor alle hjælper alle. Jeg ved klubben har en meget succesfuld baggrund så jeg vil medbringe min vindermentalitet bidrage til titlerne. Som alle andre vil jeg vinde – og have det sjovt, mens jeg gør det,’ siger Chris Ortiz.

Ortiz forventes til Danmark midt i den kommende uge og tilslutter sig en Bearstrup, der nu består af 13 spillere. Ortiz er den anden nye udenlandske profil efter David Efianayi.

 

Bakken Bears VS Bakken web Fotograf Per Bille 20181008 2661 kopi
KIDS DAY
02 okt 2026

KIDS DAY

Lørdag d. 10. oktober bliver det ekstra sjovt at være med på lægterne, når...
FIBA Europe Cup på Sport Live
01 okt 2026

FIBA Europe Cup på Sport Live

Basketligaen kan følges på Sport Live, og i de kommende måneder kan også Bakken...
SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?
01 okt 2026

SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?

Har du altid drømt om at stå ‘courtside’ og sætte lydtapetet til et stort...
SIKKER SEJR OVER GLADSAXE
30 sep 2026

SIKKER SEJR OVER GLADSAXE

Bakken Bears hev en sikker sejr hjem i onsdagens hjemmekamp mod Gladsaxe. Bakken Bears...
NEWS ARCHIVE