Forsinket bronzekamp lørdag

Bakken Bears tager lørdag imod de hollandske vicemestre fra Donar Groningen. Hollænderne deltager – ligesom de danske mestre – i kvalifikationen til Basketball Champions League, og kampen spilles kun godt en uge inden de første kvalifikationskampe.

Kampen bliver et opgør mellem de to hold, der overraskende nåede semifinalerne i FIBA Europe Cup i 2017/18. Bears tabte til Avellino, mens Donar tabte til et andet italiensk hold, Venezia. Dermed kan man vel konkludere at kampen er en slags forsinket bronzekamp…

Donar Groningen arbejder hen imod kvalifikationskampe mod portugisiske Benfica og derefter – i tilfælde af succes – Mornar Bar fra Montenegro. Bakken Bears møder cypriotiske Keravnos og herefter eventuelt Lietkabelis fra Litauen.

For Bakken Bears er det den fjerde officielle træningskamp efter nederlag mod Hamburg Towers (BBL, Tyskland – 72-93) og sejre over Rostock Seawolves (Pro A, Tyskland – næstbedste række – 91-72) og Södertälje Kings (Sverige, mestre – sejr på 80-75). Spillet har været noget svingende – senest i torsdagens kamp mod Kings, hvor Bears spillede en rigtig fin første halvleg, men en meget ringe tredje periode.

Donar Groningen har en del gengangere fra det hold som Bears mødte i kvalifikationen til Basketball Champions League i 2017, men naturligvis også nye spillere. Blandt de sidstnævnte er guarden Carrington Love, der i sidste sæson var femtemest scorende i den stærke belgiske liga.

Bakken Bears byder inden kampen velkommen til præsentation af sæsonens hold, ligesom der er mulighed for at børn kan spille basketball udenfor Vejlby-Risskov Hallen. Vi åbner dørene allerede kl. 12:00, mens tip off til kampen – hvor der er gratis adgang – er kl. 14:00.

2003Perbille4
FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR
30 okt 2026

FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR

Bakken Bears spillede en fremragende periode i fredagens udekamp i Holbæk, og de ti...
KLAR TIL NY UDEBANEKAMP
29 okt 2026

KLAR TIL NY UDEBANEKAMP

Fredag aften venter endnu en opgave i Basketligaen, når Bakken Bears tager turen til...
HVILKEN INDSATS
27 okt 2026

HVILKEN INDSATS

Der var international stemning og intensitet i slovakiske Prievidza, da Bakken Bears spillede en...
BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET
26 okt 2026

BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET

Tirsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet møder slovakiske BC...
NEWS ARCHIVE