Bakken Bears må vinke farvel til håbet om Champions League efter nederlag til cypriotiske Keravnos

De regerende danske mestre fra Bakken Bears har i de seneste sæsoner været fast inventar i knockout-fasen på den europæiske scene i FIBA Europe Cup, hvor man de seneste to sæsoner har nået henholdsvis semifinalen og kvartfinalen i den præstigefyldte turnering. Derfor havde holdet og klubben også sat næsen op efter, at det i indeværende sæson skulle hedde Champions League og dermed et endnu finere selskab i europæisk regi. Bakken Bears kom også til fredagens opgør med et glimrende udgangspunkt fra den første kamp på Cypern, hvor man sikrede sig et forspring på ni point til returopgøret i Vejlby-Risskov Hallen mod cypriotiske Keravnos.

Det begyndte også lovende for “Bjørnene”, der kom flyvende ud fra tip-off og vandt første periode med ti point til stillingen 28-18. Det aarhusianske mandskab viste prøver på sit vanlige spil med masser af afleveringer og højt tempo, der stressede gæsterne. De to duellanter spillede dog lige op i anden periode, hvilket gav en pausestilling på 45-39 i Bakken Bears’ favør. Hjemmeholdet havde derfor en komfortabel samlet føring på 15 point. Men en skuffende anden halvleg kom for alvor til at koste for “Bjørnene”, der hverkan fandt løsningerne eller det vante høje tempo. Det var derfor også en yderst skuffet anfører efter kampen:

“Keravnos er bare et rigtig godt hold. Vi fik det også at mærke dernede i den første kamp, hvor vi havde en rigtig god første halvleg og en dårlig anden halvleg, hvor de først var klar fra anden halvleg. I dag var de så klar helt fra starten. Jeg syntes, at de gjorde et rigtig flot stykke arbejde med at få os ned i tempo, og det var til deres fordel. Vi har en bredere rotation, og når de får os ned i tempo, så får vi ikke gjort dem trætte, og derfor kan de score på de svære skud til sidst, udtaler Morten Sahlertz og fortsætter:

”Jeg har sagt til gutterne, at vi skal være skuffede og irriterede over kampen i aften, og det føler vi alle sammen. Sådan skal vi føle, men når vi lige får kampen lidt på afstand og får vendt og drejet tingene, så er det bare op på hesten igen, og så går vi efter at vinde FIBA Europe Cup i år.”

Bakken Bears er til trods for det skuffende nederlag sikret en plads til FIBA Europe Cup, hvor holdet er direkte kvalificeret.

David Efianayi
ONSDAG ER DER IGEN KAMP
26 sep 2026

ONSDAG ER DER IGEN KAMP

Det er der, når Gladsaxe gæster Sparekassen Danmark Basketball Center. Gladsaxe er netop rykket op...
DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE
25 sep 2026

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE

Søndag gæster Bakken Bears Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor hjemmebaneholdet Bears Academy byder op...
BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR
24 sep 2026

BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR

Bakken Bears åbnede sin 2026/27-sæson i Basketligaen med en sejr over Horsens IC. Bears...
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
NEWS ARCHIVE