Bears i europæisk semifinale

Bakken Bears har for anden gang på tre sæsoner kvalificeret sig til semifinalen i FIBA Europe Cup. Efter gevinst på 79-66 i Aarhus blev det onsdag til endnu en sejr over Tsmoki Minsk, der spiller i Østeuropas stærkeste række, VTB United League. I den hviderussiske hovedstad vandt Bears 93-87 efter en kamp, hvor bjørnene aldrig var bagud. I semifinalen er modstanderen Bahcesehir Koleji fra den bedste tyrkiske række.

Bakken Bears kom flot fra start og førte 27-21 efter første periode. Men selvom de danske mestre scorede de første ni point i anden periode og dermed kom foran 36-21, var kampen først afgjort i de sidste sekunder. Tsmoki kom godt igen i slutningen af anden periode, og var blot bagud 47-51 ved pausen. Bakken Bears havde problemer med at dæmme op for stærke Rob Lowery, der på imponerende vis styrede Minsks spil.

Anden halvleg var tæt hele vejen, men konstant med Bakken Bears i førersædet. Bjørnene nåede foran med 10 point, kun for at se Maskim Salash og førnævnte Lowery styre tingene i hviderussisk retning. Til sidst var der dog ingen tvivl om at Bears ville få den samlede sejr og velspillende Chris Ortiz og Tylor Ongwae lukkede kampen med imponerende dunks.

Topscorer for Bakken Bears var Darko Jukic (20 p), Chris Ortiz (17 p) og Nimrod Hilliard (16 p og 6 assists). For Minsk scorede Salash (23 p og 9 rebounds) og Lowery (19 p og uhørte 18 assists) flest point.

Semifinalemodstanderen Bahcesehir Koleji vandt overraskende på udebane over lettiske Ventspils (78-77 i Tyrkiet og 112-90 i Letland). Den første kamp spilles i Istanbul den 25. marts, mens returkampen spilles i Aarhus den 1. april.

 

Baenk Fotograf Per Bille 20191211 05350
JR. BEARS ACADEMY
08 feb 2026

JR. BEARS ACADEMY

𝐉𝐫. 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐀𝐜𝐚𝐝𝐞𝐦𝐲 Vi er meget glade og stolte over at kunne fortælle, at opstarten...
JUBILÆUMSSEJR TIL BERG
07 feb 2026

JUBILÆUMSSEJR TIL BERG

Bakken Bears-anfører spillede sin Bears-kamp nummer 300 i lørdagens hjemmekamp mod BK Vejen, og...
NYE PRAKTIKANTER PÅ KONTORET
05 feb 2026

NYE PRAKTIKANTER PÅ KONTORET

I januar startede 2 skønne praktikanter på kontoret i Bakken Bears!   Stephanie læser markedsføringsøkonom og...
CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET
02 feb 2026

CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET

Hvert år fejrer Aarhus Kommune årets vindere på kryds og tværs af sportsgrene. I...
NEWS ARCHIVE