Hovedsponsor forlænger med Bakken Bears

Jutlander Bank har valgt at lægge yderligere to sæsoner på sin hovedsponsoraftale med Bakken Bears. Det sker midt i den største krise i Danmark i mange år – og er netop et signal til klubben om det fortsatte samarbejde.

’Når Jutlander Bank vælger at forlænge hovedsponsoratet med Bakken Bears, midt under corona-krisen, hvor resten af basketball-sæsonen er aflyst, og vi dermed faktisk går glip af den vigtigste periode for en hovedsponsor med slutspil og afgørende europæiske kampe, er det naturligvis et udtryk for vores tilfredshed med de foregående to år som hovedsponsor’, siger René Astrup, marketingchef i Jutlander Bank.

’Da vi for to år siden gik ind i aftalen med Bakken, var det med en ambition om, at gøre aftalen til et samarbejde frem for en streng noget-for-noget aftale. Det syntes jeg i høj grad, vi er lykkedes med. Bakken Bears drømmer om danske mesterskaber og succes i europæisk basket, og i Jutlander Bank lever vi netop af at være med til at opfylde drømme. Samtidig bliver vi i Bakkens administration mødt med en meget fleksibel og personlig tilgang til opgaverne, og det passer bare som fod i hose til, hvordan vi driver bank i Jutlander’, supplerer René Astrup.

Også hos Bakken Bears glæder man sig naturligvis over aftalen.

’Det er i nøden man skal kende sine venner – og gennem de seneste år har Jutlander Bank i den grad vist sig som venner af Bakken Bears. Det er naturligvis et rigtig godt signal at forlænge aftalen på et tidspunkt, hvor al normal aktivitet er sat på standby. Vi er rigtig glade for at Jutlander Bank fortsat tror på projekt og vores ambitioner, der er større end nogensinde’, siger Bakken Bears-direktør Michael Piloz.

Jutlander Bank har været en del af netværket omkring Bakken Bears siden 2015 og blev i sommeren 2018 hovedsponsor for de danske basketball-mestre.

BB vs Naestved print Fotograf Per Bille 20191205 03699
SEMIFINALEMODSTANDER FUNDET
21 apr 2026

SEMIFINALEMODSTANDER FUNDET

Efter gårsdagens sidste runde af mesterskabsspillet, står det nu klart hvilke fire hold der...
NEDERLAG I SIDSTE KAMP
20 apr 2026

NEDERLAG I SIDSTE KAMP

Bakken Bears afsluttede mesterskabsslutspillet med et nederlag i Svendborg. Rabbits vandt 85-69 efter en...
BEARSNEDELAG I FLOT KULISSE
16 apr 2026

BEARSNEDELAG I FLOT KULISSE

Trods en imponerende flot kulisse med 2750 tilskuere blev det til et nederlag til...
BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE
13 apr 2026

BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE

Så er datoerne på plads til slutspillets semifinaler, hvor Bakken Bears allerede har sikret...
NEWS ARCHIVE