Bears-truppen drager mod Berlin

Onsdag formiddag kører spillere og stab til Berlin for at spille mod Alba Berlin. Det er den sidste kamp i forberedelserne til Champions League-kval i næste uge.

Under 24 timer efter sejren over Rostock Seawolves på 96-89, er spillerne allerede på vej til deres næste kamp. Bakken Bears spiller torsdag klokken 13.00 en træningskamp mod Alba Berlin.

Toppen af poppen
Den tyske hovedstadsklub er forsvarende mestre i Bundesligaen, som er den bedste række i Tyskland. Albatrosserne fra Berlin spiller i Euroleague for andet år i træk. I en normal tid, uden corona-restriktioner, spiller tyskerne foran knap 15.000 tilskuere til deres hjemmekampe. Der vidner altså om en klub, som er blandt toppen af poppen i europæisk basket.

En unik mulighed
Kampen mod Alba Berlin bliver den sidste test for bjørnene, inden de mandag rejser til Cypern for at kæmpe om kvalifikation til Champions League. Ifølge assistenttræner Anders Sommer er det vigtigt at få en træningskamp mod at hold af den kaliber:

”Vi er i en periode, hvor det er rigtig svært at få stablet træningskampe på benene. Indtil videre har vi generelt set været lidt undermatchet i vores træningskampe mod henholdsvis London Lions og Hansa Rostock. Derfor er det en unik mulighed, at vi kan teste os af mod et af de bedste hold i Europa,” lyder det fra Anders Sommer.

Vi skal kunne håndtere modgang
Resultatmæssigt er der ikke de store forventninger til kampen mod Alba Berlin torsdag middag. Det er noget andet end resultatet, der er i fokus for Bears.

”Det er en rigtig god generalprøve forud for Champions League. Spillerne har ikke rigtigt mødt modgang i de seneste træningskampe, men det kommer helt sikkert til at ske i perioder af kampen mod Alba Berlin. Det er først, når man er under rigtigt pres, at man finder hinanden som hold. Det er vigtigt at prøve, for spillerne vil også komme under pres mod Hapoel Tel Aviv i Champions League-kval,” tilføjer Anders Sommer.

Spansk trænerlegende
Det er den 73-årige spanier Aíto García Reneses, der står i spidsen for de tyske mestre. Og det er ikke en hvilken som helst træner. For med 13 sæsoner som træner for selveste FC Barcelona, og adskillige titler i sin trænerkarriere, er det lidt af en trænerlegende i europæisk basketball, som bjørnene fra Aarhus står overfor på torsdag.

Kampen bliver spillet klokken 13.00 og kan streames gratis på http://sportdeutschland.de

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE