Tilskuere og Covid-19

Basketligaens 2020/21-sæson afvikles under helt særlige vilkår. Der er landsdækkende restriktioner ift hvor mange tilskuere der må lukkes ind. Derudover skal tilskuerne overvære kampene under særlige regler.

Billetter til kampene vil blive sat til 10-14 dage inden kampen, og kun hvis der er ledige pladser, når sæsonkortholdere og samarbejdspartnere har fået adgang. Årsagen til den korte frist er, at vi ønsker at minimere risikoen for at sælge billetter til en kamp, der ikke afvikles eller hvor retningslinjerne ift tilskuere ændres.

Når Bakken Bears spiller på hjemmebane gælder flg. regler:

* Der sælges kun billetter i forsalg og aldrig flere end myndighederne har sat regler for. Det betyder, at der ikke kan købes billet i døren. Der vil også komme kampe, hvor der – for at sikre adgang til sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, der har købt adgang på forhånd – ikke sættes billetter til salg.

* Basketligaen har besluttet, at kampene af hensyn til smittespredning kun må overværes af hjemmeholdets tilskuere. Udeholdets fans kan altså ikke købes billet.

* Skovbakken-medlemmer, der normalt har gratis adgang til Bakken Bears-hjemmekampe, skal henvende sig holdvist på info@bakkenbears.com for at få adgang til kampene. Det er ikke muligt at få adgang ved at henvende sig i døren, ligesom der kan komme kampe, hvor det ikke er muligt at få adgang.

* DBBFs adgangskort, pressekort, ESAA-kort, etc giver kun adgang til kampene ved henvendelse til info@bakkenbears.com senest dagen inden kampen og kun hvis der på det tidspunkt er ledige pladser.

* Tilskuere skal bære mundbind fra de træder ind på matriklen og indtil de sidder på deres plads.

* Det er kun tilladt, at der sidder tilskuere på hver anden plads. Udover at der sælges billetter således, er der markeret på hver anden plads, at den plads ikke må benyttes. Det er altså ikke tilladt at sidde så der sidder folk ved siden af eller direkte foran eller bagved, heller ikke selvom det er nær familie.

* Bliv hjemme hvis du er syg eller har symptomer på sygdom.

* Vi opfordrer alle tilstedeværende til at holde den anbefalede afstand, især på vej ind og ud af hallen, på vej på toiletter og udsalgssteder.

* Vi opfordrer til hyppig håndvask og afspritning samt god nyse-/hosteetikette.

* Undgå håndtryk, kys og kram – begræns den fysiske kontakt mest muligt.

* I halvlegspausen opfordres alle tilskuere til at blive på deres plads bortset fra besøg på toilet eller ved køb i kiosk og merchandise.

* Vi opfordrer til at alle tilskuere downloader appen ’smittestop’.

* Det er ikke tilladt at gå ned på banen hverken før, under eller efter kampen. Der vil desværre ikke være mulighed for autografer og billeder med spillere.

* Efter kampen lukkes tilskuere ud i etaper, så vi sikrer at der ikke er for mange mennesker på for lidt plads på vej ud eller udenfor hallen. Vi beder tilskuere om at forlade hallen straks der gives besked om det, dog naturligvis med behørig afstand til andre tilskuere.

 

BEARS SEJR I INTENS KAMP 1
28 apr 2025

BEARS SEJR I INTENS KAMP 1

Bakken Bears var foran i 39 minutter og 25 sekunder, mens Horsens IC aldrig...
INTERVIEW MED SYLLE
28 apr 2025

INTERVIEW MED SYLLE

Optakt til første semifinale med Sylvester Berg. Hør hvad Sylle mener omkring Horsens IC...
SEMIFINALESERIEN STARTER MANDAG
25 apr 2025

SEMIFINALESERIEN STARTER MANDAG

Mandag d. 28. april starter årets semifinaler, hvor Bakken Bears tager turen ned af...
BEARS VINDER – MØDER HIC I SEMIFINALEN
21 apr 2025

BEARS VINDER – MØDER HIC I SEMIFINALEN

Fire dage efter sejren på udebane mod Team Fog Næstved, blev det til en...
NEWS ARCHIVE