Flere spillere testet negativ

For godt en uge siden blev truppen hårdt ramt af Covid-19, da otte spillere og to fra staben blev testet positiv. Det førte til udskydelse af Basketliga-kampen mod Horsens IC og Champions League-kampen mod Galatasaray.

Men nu ser det heldigvis ud til, at der er lys for enden af tunellen. I alt fem af de otte spillere, der har været smittet med corona, er nu testet negativ for virus. Det betyder, at vi begynder at kunne se en ende på det corona-mareridt, som det har været for klubben de sidste par uger.

Det er spillernes almentilstand, der afgør hvem der må deltage i kampen mod Wolfpack Basketball på søndag i Vejlby-Risskov Hallen. De smittede følger Sundhedsstyrelsens regler om, at spillere skal være symptomfri i mindst 48 timer inden de kan genoptage træningen. Bears har suppleret reglerne med en godkendelse af holdlægen samt to dages individuel træning inden spillerne deltager i holdtræningen.

I forhold til onsdagens Champions League-kamp mod Galatasaray skal spillerne teste negativ søndag for at kunne deltage.

”Vi står lige nu i en situation, hvor holdet ikke har trænet sammen i næsten to uger. Så det vil være rigitig positivt, hvis spillerne kan nå at få noget kamptræning mod Wolfpack på søndag, inden vi rejser til Istanbul på mandag,” lyder det fra sportsdirektør Michael Piloz.

Der er stadig billetter til kampen mod Wolfpack på søndag. Kampen starter klokken 14.00 i Vejlby-Risskov Hallen.
KØB BILLETTER HER

Hvis du ikke har mulighed for at være i hallen, kan du streame kampen på fanseat.com.

Adama Darboe Fotograf Per Bille 20200304 09098
IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN
03 okt 2026

IKKE ALLE BJØRNE SPILLER PÅ BANEN

Bag hvert dunk, hver sejr og hver stor basketballoplevelse står et stærkt hold. Og...
KIDS DAY
02 okt 2026

KIDS DAY

Lørdag d. 10. oktober bliver det ekstra sjovt at være med på lægterne, når...
FIBA Europe Cup på Sport Live
01 okt 2026

FIBA Europe Cup på Sport Live

Basketligaen kan følges på Sport Live, og i de kommende måneder kan også Bakken...
SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?
01 okt 2026

SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?

Har du altid drømt om at stå ‘courtside’ og sætte lydtapetet til et stort...
NEWS ARCHIVE