Bjørnebrødre-opgør venter på fredag

Den sidste kamp inden landsholdspausen bliver for Bakken Bears’ vedkommende fredag, når klubben møder Bears Academy. Historisk set er det en overkommelig opgave, men det er et Academy-hold med selvtillid, der møder frem på den fælles hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen.

Bears Academy har taget et stort skridt op i forhold til sidste sæson. De har spillet en stribe tætte kampe mod topholdene i ligaen, som kulminerede i holdets seneste kamp, hvor Horsens IC blev besejret 122-116 over tre overtidsperioder. I den kamp satte Marius Sørensen ligarekord med imponerende 25 assists, ni flere end den hidtidige rekord.

Profilerne på Academy-holdet er Marius Sørensen (8,0 point, 6,1 rebounds, 10,4 assists pr. kamp), Nikolas Skouen (16,7 point, 43,2% bag trepointslinjen) og Keane Thomann (21,0 point, 9,4 rebounds). Udover de tre, har Academy fire spillere med dobbeltlicens, hvilket betyder, at de kan spille for både Bakken Bears og Bears Academy. Det drejer sig om Anton Harbo, Magnus Møllgaard, Gustav Rønneholt og Mads Bro.

Bakken Bears var i onsdagens hjemmebanenederlag mod Dinamo Sassari uden Darko Jukic, der er ude med en skade, mens Thomas Lærke endnu ikke var helt klar efter sygdom. Sidstnævnte forventes i kamp fredag.

Der er tip off kl. 17:30 i Vejlby-Risskov Hallen. Kampen kan ses på fanseat.com og du kan købe billetter på billet.bakkebears.com.

 

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE