Landsholds-update

I den netop overståede landsholdspause, har vi haft to spillere i aktion for henholdsvis det danske og kenyanske landshold.

Adama Darboe (Danmark)

Adama Darboe vender hjem med selvtillid i bagagen, efter det danske landshold først vandt over Litauen og sidenhen Tjekkiet i kvalifikationen til EuroBasket 2022. Begge nationer er i top 10 på ranglisten over europæiske landshold. Adama Darboe leverede 8 point, 1 rebound og 2 assists i fredagens kamp mod Litauen, som Danmark vandt 80-76. I de allersidste sekunder af kampen satte Adama to straffekast, som definitivt lukkede kampen.

Søndag eftermiddag fortsatte det danske landshold de gode takter mod Tjekkiet med en snæver sejr på 91-90. Her leverede Adama Darboe igen en fin præstation med 4 point, 4 rebounds, 9 assists og 2 steals. Darboes sidste assist faldt på et meget vigtigt tidspunkt i kampen, da han med godt et minut tilbage af kampen lavede en fræk alley oop-aflevering til Jonas Zohore, som gjorde det til 91-86.

Med de to sejre indtager Danmark andenpladsen i gruppen, som giver kvalifikation til EuroBasket 2022. Danmark møder Belgien og Litauen i de to sidste og afgørende kampe til februar.

LITAUEN 76 – 80 DANMARK (fredag 27. november) (8PTS/1REB/2AST)
DANMARK 91 – 90 TJEKKIET (søndag 29. november) (4PTS/4REB/9AST)

Tylor Ongwae (Kenya)

I den forgangne uge var Tylor Ongwae i aktion tre gange for Kenyas landshold i kvalifikationen til AfroBasket 2021. De første to kampe endte med klare nederlag til først Senegal og dagen efter mod Angola. Fredag tog Tylor og resten af det kenyanske hold revanche, da de besejrede Mozambique med 17 point. Her leverede vores afrikanske forward en brandkamp, da han scorede 21 point og lavede hele 16 rebounds! Tylor var desuden topscorer for Kenya i alle holdets kampe denne runde.

SENEGAL 92 – 54 KENYA (onsdag 25. november) (13PTS/9REB/5AST)
KENYA 83 – 66 ANGOLA (torsdag 26. november) (18PTS/4REB/3AST)
MOZAMBIQUE 62 – 79 KENYA (fredag 27. november) (21PTS/16REB/7AST)

Både Adama og Tylor forventes at være en del af truppen til vores kamp mod Horsens IC onsdag aften i Vejlby-Risskov Hallen.

image 14
MØLLGAARD OG BERG UDTAGET TIL LANDSHOLDET
04 nov 2025

MØLLGAARD OG BERG UDTAGET TIL LANDSHOLDET

Magnus Møllgaard og Sylvester Berg skal ikke kun ud og kæmpe for Bakken Bears...
KAMPPROGRAM I NOVEMBER
03 nov 2025

KAMPPROGRAM I NOVEMBER

Novembers kampprogram bliver et spændende et af slagsen! 🤩   Vi har tre kampe tilbage i...
ONSDAG BLIVER AFGØRENDE PÅ CYPERN
03 nov 2025

ONSDAG BLIVER AFGØRENDE PÅ CYPERN

Der venter Bakken Bears en svær og spændende kamp på onsdag, når Anorthosis Famagusta...
MANGE REBOUNDS GIVER STORSEJR
02 nov 2025

MANGE REBOUNDS GIVER STORSEJR

Bakken Bears fik sæsonens syvende sejr i lige så mange kampe i Basketligaen, da...
NEWS ARCHIVE