Dansk landsholdsspiller til Bears

Den danske landsholdsspiller Daniel Mortensen skifter med øjeblikkelig virkning til Bakken Bears. Den 204 cm høje forward, der startede sæsonen i Real Murcia, skal forstærke Bearsholdet i kampene i Basketball Champions League og i Basketligaen.

’Jeg har valgt at skifte til Bakken, da jeg tror det vil være en god mulighed for at kunne udvikle mig som spiller og få nogle nye udfordringer i forhold til at være med til at spille europæisk basket. Jeg forventer at komme til at bidrage til holdet og sammenspillet i Bakken Bears sammen med nogle dygtige spillere, og at kunne udbygge mit eget spil yderligere og udvikle mig som spiller fremadrettet’, siger Daniel Mortensen, der var starter i begge landsholdets to kampe i sidste weekend, hvor Litauen og Tjekkiet blev besejret.

’Vi havde Daniel på besøg i sommer, hvor han trænere med, men han var dengang fast besluttet på at fortsætte sin karriere i udlandet. Vi er derfor glad for at han kiggede vores vej, da hans ophold i Spanien ikke gik som det skulle’, siger sportsdirektør Michael Piloz.

Daniel Mortensen har fået sin basketballopdragelse i Glostrup og sit danske gennembrud i Hørsholm, hvor han spillede i Basketligaen fra 2013 til 2015. Herefter var han fire år i USA – først et år i Wright State University efterfulgt af tre år hos Barry University, som i 2018 nåede blandt USAs otte stærkeste Division II-hold. Den professionelle karriere blev indledt i sæsonen 2018/19 i svenske Wetterbygden, hvor Daniel Mortensen snittede 13,8 point og 6,6 rebounds og havde meget imponerende scoringsprocenter (41,0% bag trepointslinjen, 60,2 fra topointslinjen og 96,5 på straffekast.

I Spanien var der ikke helt så meget succes: ’Jeg har haft svært ved at finde mig til rette på banen i et nyt system i Murcia og har ikke fået den rolle, som måske var forventet af mig. Derfor valgte klubben, at det ville være i begges bedste interesse at stoppe samarbejdet, så de kunne finde en anden spiller med nogle andre kvalifikationer og jeg kunne komme videre til et andet hold, som måske kunne få større glæde af mine kvaliteter’, slutter Daniel Mortensen.

Coach og spillere Fotograf Per Bille 20200304 06613
SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED
01 apr 2026

SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED

April byder på endnu mere intens basketball, når vi nærmer os afgørelsen af playoff...
THE SKY IS THE LIMIT
01 apr 2026

THE SKY IS THE LIMIT

Efter mange år under navnet Bakken Bears stiler de aarhusianske bjørne nu endnu højere....
BEARS KLAR TIL SEMIFINALE
31 mar 2026

BEARS KLAR TIL SEMIFINALE

Med mandagens sejr over Randers Cimbria kvalificerede Bakken Bears sig til sæsonens DM-semifinaler. Det...
BC COPENHAGEN PÅ BESØG I AARHUS
31 mar 2026

BC COPENHAGEN PÅ BESØG I AARHUS

Endnu en vigtig kamp venter i Basketligaens mesterskabsspil, når vi byder BC Copenhagen velkommen...
NEWS ARCHIVE