Anden kamp på tre dage

Efter en hårdt tilkæmpet sejr over Horsens IC mandag, gælder det onsdag endnu en svær kamp. Bakken Bears møder på udebane Team Fog Næstved i bjørnenes 13. kamp i sæsonen.

Bakken Bears fører Basketligaen med 11 sejre i 12 kampe, og kan med en sejr øge afstanden til en af de nærmeste konkurrenter – Randers og Svendborg – der mødes onsdag aften. Næstved har otte sejre efter 14 kampe.

Bears og Næstved har mødt hinanden en gang tidligere – i slutningen af oktober, hvor bjørnene på hjemmebane vandt 110-80. Næstved skal forsøge at vende en uheldig stime med tre nederlag i streg. Den 27. december var Randers for stærke, mens det inden jul blev til nederlag mod Randers og Horsens IC. Alle kampene har dog været tætte.

Næstveds topprofiler er Alante Fenner (16,1 point, 5,1 rebounds og 4,7 assists) og Samuel Idowu (15,1 point og 6,4 rebounds). Også Philip Hertz og Jahmal Jones er scoringsmæssige trusler på et Næstvedhold, der scoringsmæssigt er ringest blandt Pro A-holdene (80,1 point pr. kamp), men til gengæld har det næstbedste forsvar (78,6 point lukket ind).

For Bakken Bears er Daniel Mortensen ude med sygdom, men de øvrige 11 spillere i truppen er klar til turen til Næstved.

Kampen, der spilles uden tilskuere i Arena Næstved, kan ses på fanseat.com

 

6
SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED
01 apr 2026

SEMIFINALERNE VENTER PÅ OS I APRIL MÅNED

April byder på endnu mere intens basketball, når vi nærmer os afgørelsen af playoff...
THE SKY IS THE LIMIT
01 apr 2026

THE SKY IS THE LIMIT

Efter mange år under navnet Bakken Bears stiler de aarhusianske bjørne nu endnu højere....
BEARS KLAR TIL SEMIFINALE
31 mar 2026

BEARS KLAR TIL SEMIFINALE

Med mandagens sejr over Randers Cimbria kvalificerede Bakken Bears sig til sæsonens DM-semifinaler. Det...
BC COPENHAGEN PÅ BESØG I AARHUS
31 mar 2026

BC COPENHAGEN PÅ BESØG I AARHUS

Endnu en vigtig kamp venter i Basketligaens mesterskabsspil, når vi byder BC Copenhagen velkommen...
NEWS ARCHIVE