Nr. 1 og 2 mødes onsdag

Onsdag mødes nummer et og to i Basketligaen – Bakken Bears tager imod Randers Cimbria i Vejlby-Risskov Hallen. Randers Cimbria er det eneste danske hold, der i denne sæson har besejret Bakken Bears.

Bakken Bears fører Basketligaen med 15 sejre i 16 kampe, mens Randers Cimbria har vundet 13 kampe. På tredjepladsen ligger Horsens IC, der har 12 sejre, men efter 17 kampe. Onsdags opgør kommer således til at betyde at Bakken Bears stadfæster førstepladsen og øger afstanden til konkurrenterne, eller at Randers Cimbria øger afstanden til holdene udenfor top to.

Randers Cimbria har samlet et endog særdeles stærkt hold. 36-årige Chris Nielsen (18,8 point pr. kamp, 45,5% bag trepointlinjen, 6,0 assists) er stadig holdets samlingspunkt, og han havde en ganske imponerende statline senest Cimbria spillede. Det blev nemlig til 45 point, 10 rebounds og 10 assists i sejren over BK Amager. Rundt om sig har Nielsen hele ni udenlandske spillere samt et par danskere, der også får minutter.

Basketligaens højeste spiller er Jonathan Jeanne (15,6 point, 8,6 rebounds). Den 218 cm høje franskmand har misset de seneste kampe pga. skader, men forventes at stå klar onsdag i Vejlby-Risskov Hallen. Brantley Bynum (15,1 point, 5,8 rebounds) spiller endnu en sæson for Cimbria og er stadig en trussel. Cimbria har benyttet nytåret til at hente to nye spillere ind, og de fik begge en fin debut mod Amager. Kenyansk-amerikanske Preston Bungei var sidste sæsons bedste rebounder i den bosniske liga, mens amerikanske Brandon Randolph kom til Randers efter en halvsæson i Israel. Udover de navne kan talrige andre profiler nævnes, bl.a. Tyre Gathright (15,4 point), Reginald Kissoonlal (11,8 point, 5,9 rebounds, 2,3 blocks), David Crisp (11,6 point, 4,1 assists).

Bakken Bears spillede lørdag en fornuftig kamp mod Team Fog Næstved, og har i denne uge to svære kampe. Udover hjemmekampen mod Cimbria gælder det søndag Horsens IC på udebane.

Der er tip off kl. 18:30 – kampen kan ses på www.fanseat.com

 

20 1
MØLLGAARD OG BERG UDTAGET TIL LANDSHOLDET
04 nov 2025

MØLLGAARD OG BERG UDTAGET TIL LANDSHOLDET

Magnus Møllgaard og Sylvester Berg skal ikke kun ud og kæmpe for Bakken Bears...
KAMPPROGRAM I NOVEMBER
03 nov 2025

KAMPPROGRAM I NOVEMBER

Novembers kampprogram bliver et spændende et af slagsen! 🤩   Vi har tre kampe tilbage i...
ONSDAG BLIVER AFGØRENDE PÅ CYPERN
03 nov 2025

ONSDAG BLIVER AFGØRENDE PÅ CYPERN

Der venter Bakken Bears en svær og spændende kamp på onsdag, når Anorthosis Famagusta...
MANGE REBOUNDS GIVER STORSEJR
02 nov 2025

MANGE REBOUNDS GIVER STORSEJR

Bakken Bears fik sæsonens syvende sejr i lige så mange kampe i Basketligaen, da...
NEWS ARCHIVE