Næstved står mellem os og pokalfinalen

Når Bakken Bears lørdag 15:00 gæster Team FOG Næstved i Næstved Hallerne, bliver det til et brag af en kamp, som sender et af holdene til pokalfinalen. De to hold fik allerede en forsmag på kampen sidste lørdag, da Næstved gæstede Vejlby-Risskov Hallen i Basketligaen. Her trak Bakken det længste strå og vandt overbevisende med 104-81.

Næstved har dog lavet ændringer i truppen i løbet af ugen mellem de to kampe og det kan vise sig at gøre en forskel. På minussiden har landsholdsguard Frederik Hougaard-Nielsen valgt at stoppe samarbejdet med klubben, da han gerne vil have mere tid til familie og arbejde.

Uden Hougaard-Nielsen kan Næstved komme til at mangle noget lederskab, men da klubben torsdag morgen har offentliggjort, at deres nyeste spillers opholdstilladelse er gået igennem, kan klubben vinde noget styrke og størrelse. Che Bob er en alsidig forward på 198 cm med et gambiansk pas. Bob er især stærk i forsvaret og i reboundspillet og det vil betyde meget for sydsjællændernes muligheder for at stoppe Bakken Bears’ offensiv.

Pokalsemifinalekampen mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved spilles i Næstved Hallerne lørdag d. 22. januar kl. 15.

Fakta
Bakken Bears er en flittig deltager i pokalfinalen, men den er dog blevet misset i 2019, 2017 samt 2015. Skal man længere tilbage, var det sidst i 2008, at Bakken ikke var at finde i pokalfinalen.

Sidst Næstved var i pokalfinalen var i 2017, hvor de vandt over Horsens IC. Ellers skal man tilbage til 2009, hvor Team FOG tabte til Bakken Bears.

Den anden pokalsemifinale spilles i Arena Randers, samme tid som Bakken-Næstved, mellem to af topholdene fra Basketligaen, nemlig ligaens nr. 2 Randers Cimbria og nr. 4 Svendborg Rabbits.

Pokalfinalen spilles i Forum Horsens d. 17. april.

BB pokalfinale web Fotograf Per Bille 20210403 DSC07472
ENDNU EN KAMP VENTER OVER BROEN
27 jan 2026

ENDNU EN KAMP VENTER OVER BROEN

På torsdag går turen til Amager, hvor der venter et opgør, der er det...
GOD HOLDINDSATS GAV SEJR
21 jan 2026

GOD HOLDINDSATS GAV SEJR

Blot fire dage efter de to hold mødtes i Skovlunde, var BMS Herlev gæster...
BMS HERLEV BACK-TO-BACK
17 jan 2026

BMS HERLEV BACK-TO-BACK

Fredag aften bød på en kamp i Skovlundehallen i Herlev, hvor det på udebane...
BEARS VINDER MEDRIVENDE DRAMA
08 jan 2026

BEARS VINDER MEDRIVENDE DRAMA

Tre straffekastscoring af Duke Deen med 0,3 sekunder tilbage af opgøret mod Svendborg Rabbits...
NEWS ARCHIVE