Bears Academy: Liga med Thomas Hemmingsen

Glæd dig! Hver uge sætter vi nu fokus på de MANGE unge spillere i Bears. Det er både ligaholdet Bears Academy og de to U19 og U17-hold, hvor de næste bjørne findes.

Ugens fokus er på Bears Academy’s ligahold, hvor head coach Thomas Hemmingsen giver et indblik.

Seneste resultater

Vi har den sidste uge spillet mod Svendborg og Horsens – begge på hjemmebane. To kampe, hvor drengene virkelig leverede præstationer på virkelig højt niveau. Mod Svendborg ville bolden ikke rigtig i fra 3pts linjen, men det lykkedes os alligevel at være med i store dele af kampen, hvor Kaninerne så fik rykket fra til sidst og vandt relativt sikkert. Kampen i mandags mod Horsens var utrolig tæt, og vi gjorde næsten nok til også at komme afsted med en sejr. Vi endte med at tabe med 84-87, men jeg tror, at alle, som var i hallen, fik en rigtig god basketoplevelse med sig hjem – for det var en rigtig underholdende og spændende kamp! Kæmpe skuffelse ikke at gøre det helt færdigt, da vi alle er konkurrencemennesker, men masser at bygge videre på.

Fokuspunkter i ugens kommende kamp(e)?

Vi har igen to kampe på programmet inden for den næste uges tid, hvor vi har Bakken Bears i morgen på ”udebane” og så en tur til Fyn for at spille mod Svendborg på mandag. Kampen mod ”storebror” er altid speciel, fordi vi er to hold, som kender hinanden rigtig godt, men fra vores side er tilgangen ikke anderledes, end når vi spiller mod de andre tophold. Vi går ind til kampen med fuld tro på, at spiller vi det, vi kan, så kan vi også gøre det til en svær kamp for Bakken.

Svendborg har vi lige spillet mod på hjemmebane og selvom det blev til 19p nederlag, så var fornemmelsen i truppen, at vi helt klart var med i den kamp. Svendborg er altid et sjovt sted at spille, da der er tryk på både fra Svendborg holdet, men i særdeleshed også fra tilskuerne.

Noget specielt vi skal holde øje med?

Sammenholdet i gruppen. Og om vi lykkes med at fortsætte vores gode stime. De sidste to kampe vi har spillet, har måske været sæsonens to bedste kampe rent præstationsmæssigt. Det har i den grad været to holdindsatser, hvor det har været alle 12 spillere, som har bidraget til holdets præstation – uanset om man spillede 25min eller 3 min. Så selvom alle (selvfølgelig) altid gerne vil spille flere minutter, så ved drengene godt, hvor vigtige alle deres holdkammerater er – og det kan man virkelig mærke på holdet!

Nogen specielle personer vi skal holde øje med?

De unge drenge. Malthe Bjerregaard (2003), Tobias Mønsted (2004), Filip Ates (2004), Sofus Lauritzen (2003), Tobias Hemmersam (2003) og Hassan Ali (2003). Alle seks er stadig U19 spillere, men er en fast del af ligatruppen og et par stykker af dem har efterhånden spillet sig til så bærende roller på ligaholdet, at de spiller mere med ligaholdet, end de gør med U19 holdet, som ellers er deres aldersmæssige niveau. Det er klart, at de i den alder vil svinge lidt i niveau, men når man oplever, hvordan de alle seks knokler benhårdt til træning, så er det ikke svært at turde sætte dem på banen og stole på, de går ind og gør deres bedste.

Hvorfor skal folk komme i hallen?

Nu har vi teknisk set ikke nogen hjemmekampe den næste uge, men man kan opleve os i Vejlby Risskov Hallen, hvor man har mulighed for at se os i vores udebane tøj – det sker ikke ret tit, så det alene er vel grund til at komme i hallen. Ej, kom i hallen, fordi jeg tror det bliver en fest i morgen (bogstavelig talt med det event Bakken har stablet på benene). Vi lover som altid at give den fuld skrald med energi og gåpåmod og det er jo altid underholdende at se på!

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE