Hvad sker der i næste sæson?

Vi er i fuld gang med at præsentere hvilke spillere, der stadig er her til næste sæson – sidst Skyler Bowlin – og informere om hvilke spillere, der ikke kommer til at være i klubben i 2022-23. Vi kan også meget snart løfte sløret for en lille gruppe nye, utroligt spændende spillere. Men… Hvordan ser det egentligt ud med de ligaer og turneringer, som vi skal være med i?

I Basketligaen er der kommet et nyt hold med, så vi bliver 11 deltagere. Det nye hold er Holbæk-Stenhus, som er bygget på Stenhus Basketball College og Holbæk Basketball Klub. Dem, der har fulgt Basketligaen længe, vil kunne huske Team Sjælland, som spillede i ligaen fra 2002 til 2007. Klubben har altså erfaring med ligaen, og vi glæder os til at se dem næste sæson.

Basketligaen får i øvrigt samme struktur som den nyligt overståede sæson, hvor alle hold møder hinanden ude og hjemme i grundspillet, inden der er et playoff mellem de seks øverste hold om de fire semifinalepladser. Det playoff var utroligt spændende her i foråret, hvor semifinalepladserne først blev endelig afgjort i den allersidste kamp mellem Bears og Team FOG Næstved.

De nederste fem hold spillers også et playoff, men om en kontant præmie til vinderholdet.

I Europa er Bakken igen med i kvalifikationen til Basketball Champions League, der spilles 21-25. september, med lodtrækning i starten af juli. Kvalifikationen afvikles igen i puljer, samlet et centralt sted, ligesom sidste sæson, hvor vi spillede i Trevios legendariske Palaverde, hvor Benetton Treviso og eksempelvis Toni Kukoc plejede at husere. Vi ved endnu ikke om vi, som i sidste sæson, er seedede i kvalifikationen.

Skulle vi kvalificere os til BCL, vil vi indgå i et gruppespil med tre andre hold, og kampene vil højst sandsynligt blive spillet i Aarhus Arena, da der endnu ikke findes faciliteter i Vejlby-Risskov Hallen, der er godkendt til Champions League.

Skulle kvalifikationen til BCL glippe, er vi med i gruppespillet i FIBA Europe Cup og vi kan se frem til magiske øjeblikke i Bjørnehulen, som modstanderne i Europa er begyndt at frygte. Også her er der tale om et gruppespil med fire hold, hvor de to bedste kvalificerer sig til andet gruppespil fra december – og evt. til kvartfinaler og videre til semifinalerne, som Bakken tre gange har deltaget i.

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE