Milde vejrguder

Natten til tirsdag buldrede og bragede det i hele Østjylland og mens regnen piskede ned, begyndte Mathias Kehlet lidt at svede. Der blev midt på natten sendt beskeder mellem Kehlet og Michael Piloz, for vi kunne jo ikke sende BearsPLUS medlemmerne i skoven med lynene flyvende om ørerne.

Vejrguderne så imidlertidigt mildt på Risskov, måske fordi de vidste, at der var et godt formål med at sende en flok mennesker i skoven en tidlig morgen. I hvert fald var der tørvejr fra tidlig morgen, inden det begyndte først at dryppe og siden regne tæt, lige da de sidste havde forladt skoven med over 50 kilo affald, der blev indsamlet.

Sæsonens første netværksmøde i BearsPLUS blev nemlig afholdt i Risskov, i samarbejde med BearsCARES. Under helt uformelle forhold fik deltagerne mulighed for at gå og snakke sammen i skoven, mens der blev løst opgaver på poster rundt om i skoven.

Posterne havde opgaver, der gik fra hjernebryderier til at booke flest kaffemøder internt i grupperne – og en gennemgående opgave med at indsamle skrald i skoven.

På vanlig Bears-vis blev der konkurreret på livet løs, mens hygge og networking samtidig havde en stor rolle.

Vi tør godt sige at vi har fået meget positiv respons på skovturen og vi glæder os til at annoncere vinderne til næste møde i BearsPLUS 27. september.

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
FARVEL TIL HEMMER!
06 jul 2025

FARVEL TIL HEMMER!

Når den nye sæson skydes i gang, er Tobias Hemmersam ikke længere en del...
NEWS ARCHIVE