Fra Europa-opgør til udebane på hjemmebane

Søndag spillede Bakken Bears på udebane i Beograd, hvor en sejr sikrede kvalifikation til gruppespillet i Basketball Champions League. Onsdag spiller holdet så på udebane i egen hal, når Bakken åbner Basketligasæsonen mod Bears Academy.

Bears Academy, der er Bakkens udviklingshold, deler både hal og enkelte spillere med Bakken Bears, men har vist sig yderst konkurrencedygtig i Basketligaen. Således endte holdet sidste sæson på den sjetteplads i Basketligaen, der også gav en plads i slutspillet. De unge bjørne gav også Bakken Bears en forskrækkelse i april, hvor Academy var foran ind i fjerde periode, men Bakken endte med at vinde 83-89.

Hele pointen med Bears Academy er at udvikle spillere, for så at sende dem videre, som det eksempelvis skete for Bakkens’ Noah Churchill. Han havde et ophold i Spanien efter Bears Academy og er nu tilbage i Aarhus, og har spillet minutter i Champions League i weekenden.

På samme måde har Academy inden denne sæson sendt markante spillere som Magnus Møllgaard, Anton Harbo, anfører Jacob Vistisen og årets unge spiller i Basketligaen Mads Bro Hansen videre i karrieren. Ind er kommet en række spillere fra Bears Academys ungdomshold, samt fra andre danske klubber.

Blandt profilerne på Academy ventes at være Magnus Høj, Marcus Vinther og Malthe Bjerregaard, der har dobbeltlicens med Bakken Bears. Dobbeltlicensen et en udviklingsmetode som dansk basket har udviklet, hvor spillerne kan få minutter på et tophold, mens de samtidig kan spille bærende minutter på et lavere rangerende hold.

Bakken Bears stiller med samme hold, som i weekenden sikrede adgang til gruppespillet i Basketball Champions League, med mulig undtagelse Marcus Vinther, der kan spille for Academy.

Kampen spilles i Sparekassen Danmark Basketball Center i Vejlby-Risskov Hallen onsdag 28. september kl. 18:30. Der er gratis adgang til kampen.

Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2119711/

Billede: Per Bille

Bakken Bears print Fotograf Per Bille 20220104 DSC09823
FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR
30 okt 2026

FLOT FØRSTE PERIODE GRUNDLAGDE SEJR

Bakken Bears spillede en fremragende periode i fredagens udekamp i Holbæk, og de ti...
KLAR TIL NY UDEBANEKAMP
29 okt 2026

KLAR TIL NY UDEBANEKAMP

Fredag aften venter endnu en opgave i Basketligaen, når Bakken Bears tager turen til...
HVILKEN INDSATS
27 okt 2026

HVILKEN INDSATS

Der var international stemning og intensitet i slovakiske Prievidza, da Bakken Bears spillede en...
BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET
26 okt 2026

BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET

Tirsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet møder slovakiske BC...
NEWS ARCHIVE