Hjemmekamp og Kids Day på lørdag

Er BMS Herlev på tilbage toppen af Basketligaen?

Lørdag møder Bakkens Bears den helt store overraskelse i Basketligaen, BMS Herlev.  Der bliver samtidig afholdt Kids Day og i samarbejde med Troopers for Charity samler vi ind til Hospitalsklovnene.

Klubben fra Hovedstaden har i denne sæson overrasket stort og ligger på nuværende tidspunkt nummer fem i Basketligaen. Traditionsklubben BMS Herlev var i 80’erne og starten af 90’erne Danmarks mest succesfulde klub. Klubbens trofæskab er også fyldt med ni mesterskaber og otte pokaltitler. Klubbens opblomstring denne sæson, kunne tyde på, at BMS Herlev er på vej mod toppen af dansk basket igen. Optimismen er grundet i, at BMS Herlev har et ungt og sammenspillet hold. Gennemsnitsalderen er kun på 20,61 år.

BMS Herlev spiller med smal rotation af spillere, som kender hinanden godt. BMS har flere forskellige trusler, og offensivt har de blandt andet den dygtige playmaker August Haas, og en af ligaens bedste scorere i Marqus Marion. Holdet kommer indtil kampen med selvtillid, da de har vundet 3 ud af deres seneste 5 og spillede helt lige op mod førerholdet Team FOG Næstved i et smalt nederlag.

Det seneste møde mellem Bears og BMS Herlev blev til en sejr til københavnerne på 78-71, hvor både Marqus Marion og Eamonn Joyce lavede 21 point, mens Gustav Knudsen havde 15 for Bakken Bears.

For Bakkens vedkommende handler om at få revanche over BMS, men også om at bevare den gode stime så, forspringet til topholdet fra Næstved kan blive formindsket.

Til denne kamp vil der blive samlet ind til hospitalsklovnene, med hjælp fra Star Wars gruppen Troopers for Charity. Velgørenhedsorganisationen Troopers For Charity har til formål at gøre en forskel for de udsatte børnegrupper rundt om i Danmark.  Derudover bliver der fejret Kids Day i hallen, hvor Børn kommer ind gratis v. køb af billet til voksne, pensionister eller studerende.

Kampen mellem Bakken Bears og BMS Herlev spilles i Sparekassen Danmark Basketball Center lørdag 7. januar 14:00

Køb billet her.

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE