Opponent spotlight: Marqus Marion

Som noget nyt i 2023 vil der til hver hjemmekamp komme spotlight på en af modstandernes spillere. På lørdag hedder modstanderen BMS Herlev, så vi sætter fokus på det store talent Marqus Mitrovic Marion, som har taget Basketligaen med storm i denne sæson.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at Marion er endt med at blive en profil for BMS Herlev. Han er en rigtig BMS Herlev dreng og har spillet i klubben i hele sit liv. Hans mor, Nanna Mitrovic Marion, gør en stor indsats i klubben. Generelt er Marion opvokset i en rigtig basket familie. Hans far, Tony Marion, kom til Danmark i 1994, og spillede flere år i Holbæk og Næstved. Nanna Marion var også elitebasketballspiller i Danmark og har været årets spiller i Kvindebasketligaen.

18-årige Marion har domineret for BMS Herlev, som ligger på en måske lidt overraskende 5. plads i Basketligaen. Marion laver i gennemsnit 18,5 point og 7,1 rebounds i igangværende sæson. I en ung alder viser Marion sig som en alsidig spiller med flere kvaliteter. Hans atletiske evner ses tydeligt, hvor han er hurtig oppe af gulvet i transitionspillet. Med hans 204 cm fylder han godt og har en rigtig god evne til at rebounde. Han viser tegn på, at han kan blive en rigtig god skytte. I denne sæson skyder Marion 40% fra trepointslinjen.

De flotte præsentationer i Basketligaen og til U18 EM har betydet, at Marion er en meget eftertragtet herre for store colleges i USA. Wake Forrest og Xavier har allerede været ude med tilbud, hvilket han selv meddeler på Twitter. Dermed er det måske sidste sæson Basketligaen har æren af Marqus Marion i denne omgang.

Billede: FIBA.basketball

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE