Opponent spotlight: Brantley Bynum, Svendborg Rabbits

På lørdag kommer der et velkendt ansigt på besøg i Sparekassen Danmark Basketball Center, men denne gang er det for en ny klub. Der er tale om Brantley Bynum, som efterhånden er blevet en rutineret spiller i Basketligaen med fire sæsoner for Randers Cimbria på cv’et, inden han nu tørner ud for Rabbits.

I sommers var det tid til en ny udfordring for Bynum, som tog skridtet videre til Svendborg Rabbits. Svendborg har efter en lidt vanskelig sæsonstart vundet de seneste fire kampe, og her har Bynum været en af de bærende kræfter.

I Bynum’s første to sæsoner i Basketligaen scorede han 17 point pr. kamp mod Bakken Bears, og han havde blandt andet en 33 point kamp i 19/20 sæsonen. De sidste to sæsoner er det dog lykkedes at holde Bynum under hans gennemsnit, her har bjørnene holdt ham til 8,5 point pr. kamp. Coach Sommer og resten af holdet skal arbejde på at fortsætte denne trend på lørdag.

Amerikanerens eneste møde med Bears, som Svendborg-spiller, var i november, hvor han scorede 13 point og hev 9 rebounds til sig.

Amerikanske Bynum kom til Danmark i 2018 efter to sæsoner i college, hvor han spillede for San Francisco State i NCAA Division II. Den 28-årige forward er meget alsidig og har kvaliteter i både den defensive og offensive del af spillet. Han er en god atlet, hvilket gør ham til en effektiv afslutter, når han angriber kurven.

Allerede i hans første sæson i Randers viste han sig frem som en god scorer, hvor han blev den femte mest scorende spiller i Basketligaen med 17 point pr. kamp. Det har han ikke helt kunne leve op til siden – i igangværende sæson scorer Bynum 13 point pr. kamp. Udover scoring bidrager den venstrehåndede amerikaner med god energi og rebounds.

Følg med på lørdag, når Bakken Bears tager imod Bynum og resten af Svendborg Rabbits holdet i Sparekassen Danmark Basketball Center.

Køb billetter her

TRUP UPDATE 2025/26
23 jul 2025

TRUP UPDATE 2025/26

Hermed sommerens status på hvilke spillere, trænere og staff-ansatte der er tilknyttet Bakken Bears’...
DUKE DEEN TIL BEARS
19 jul 2025

DUKE DEEN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået aftale med Duke Deen for sæsonen 2025/26, og dermed lukkes...
FRA WARRIORS TIL BEARS
16 jul 2025

FRA WARRIORS TIL BEARS

Det er sjældent, danske basketballklubber kan melde ud om tilgang fra et af de...
JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
NEWS ARCHIVE