Ungdomsrevolutionen i Bears er skabt gennem Academy

Over de seneste sæsoner har der været flere og flere minutter til unge spillere i Bakken Bears – og endnu flere ligaminutter til unge spillere i organisationen Bears. I år satte en ung bjørn eksempelvis rekord som yngste spiller i Basketligaen for holdene i Aarhus.

Over de seneste sæsoner har spillere som Magnus Møllgaard og Anton Harbo skabt glæde (og highlights) for Bakken Bears, og i denne sæson har Noah Churchill og Gustav Knudsen, begge på kun 19 år, fået kæmperoller, både i Basketligaen og i Basketball Champions League. Også Marcus Vinther, Malthe Bjerregaard, Magnus Madsen og Silas Oriane har ramt banen som Bakkenspillere, mens Andreas Holst venter i kulissen efter skiftet fra FC Barcelona.

Noah Churchill, Gustav Knudsen og Andreas Holst er skiftet fra udlandet til Bakken og det kan ses som en blåstempling af det talentarbejde, der laves i organisationen, som tæller Bakken Bears og ikke mindst i Bears Academy.

Det er også noget som Danmarks Basketball Forbund har lagt mærke til:

– Det er helt afgørende, hvis vi skal løfte dansk basketball yderligere et niveau, at vi har steder, der investerer i talentarbejdet. De rette rammer og trænere og ledere med kompetence og erfaring skal være på plads, så vores unge talenter kan genoverveje udlængslen og få designet en dagligdag her i Danmark, der matcher ambitionerne og tager hånd om både spilleren og mennesket bag. Det er mit klare indtryk, at Bears Academy evner dette og kan levere talentudvikling på højeste internationale niveau, siger Steen Guido, talentansvarlig i Danmarks Basketball Forbund

Udover de spillere, som har spillet for Bakken Bears, har en lang række spillere, helt fra 15 år, spillet i Basketligaen, men for Bears Academy, der er Bakkens udviklingsafdeling, som driver hold i U17, U19 og Basketligaen.

Bears Academy har som mål at uddanne unge basketspillere til at spille på højeste niveau. En af måderne det gøres på, er ved at den enkelte spiller udfordres alderssvarende og over niveau til træning og/eller kampe. Derfor er spillerne typisk en del af to hold. Et hold på alderssvarende niveau, og et hold på højere niveau, så udfordringerne passer.

Der er en direkte pipeline fra Bears Academys ungdomshold, til Bears Academy ligaholdet, til Bakken Bears i Basketligaen og i Europa. Det er altså muligt for talentfulde spillere at blive udfordret på alle niveauer fra de landsdækkende ungdomsrækker, over Basketligaen, til Basketball Champions League.

En af de spillere, der er i gang med rejsen er Elliot Holm. Årgang 2007 spiller normalt i U17-rækken, men i år blev Elliot Holm den yngste debutant for Bakkens organisation i Basketligaen nogensinde. Det blev en kendsgerning, da han i en alder af 15 år og 34 dage fik spilletid for Bears Academy, i ligakampen mod netop Bakken Bears.

Elliot er fra årgang 2007, og han er ikke den eneste fra denne årgang som i denne sæson har fået debut fra Bears Academy. Carl Ulrich Møller har fået minutter i preseason, og var med på holdkortet imod Horsens IC. Luka Churchill, som er lillebror til Liam og Noah Churchill, fik debut for Academy mod Bakken Bears, hvor at han skulle dække storebror Noah op.

I dagligdagen er fokus på talenternes langsigtede udvikling, hvor det er afgørende ikke at sætte alt ind på det kortsigtede resultat, hvilket faktisk nogle gange går ud over de sportslige resultater. Det er vigtigere at en spiller udvikler sig, end at vinde for de tre udviklingshold, så derfor sker det nogle gange, at U17 og U19 afgiver vigtige spillere til niveauet ovenover, selv om ungdomsholdet har en vigtig kamp. Det giver til gengæld plads til at andre på holdet kan få ansvar og udvikle sig – og det er netop pointen.

Udover træningen med Bears Academy, er Carl og Elliot også en del en ESAA – Elite Sports Akademi Aarhus – hvor de unge talenter får morgentræning to gange om ugen.

Udover de spillere, der er i Aarhus lige nu, har en lang række spillere været gennem akademiet, og er kommet videre til andre klubber og ligaer i ind- og udland. Nogle af dem kigger vi på i løbet af vinteren og foråret.

Marcus Vinter og Silas Oriane i kamp mellem Bears og Academy. Billede: Per Bille
DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE