Jysk Derby i Horsens torsdag

Det er to brandvarme hold, der støder sammen i et klassisk opgør i Basketligaen torsdag 28. december kl. 19. Bakken Bears og Horsens IC har udkæmpet mangt et basketbrag gennem tiden og det tegner til at blive endnu et af slagsen torsdag.

Horsens IC har vundet ti af de seneste 11 kampe, så de gule kommer til at træde ind på hjemmebanen med stor selvtillid. Om det er nok til at slå et Bears-hold, der endnu ikke har tabt i 12 forsøg i Basketligaen, bliver det helt store spørgsmål.

Horsens føres an af Gage Davis, der i sommer vendte tilbage til klubben, hvor han også spillede i sæsonen 2020-21. Den 28-årige guard scorer næsten 22 point pr. kamp, men måske endnu mere imponerende er det, at han også er Horsens’ bedste rebounder med 11 af slagsen pr. kamp.

Set med danske øjne er der masser af spændende spillere i kampen.

Bakken Bears har i denne sæson samlet et hold med masser af yngre danske profiler, som Gustav Knudsen, Noah Churchill, Sylvester Berg, Marcus Vinther og Magnus Høj – og endnu flere banker alvorligt på for flere minutter.

I Horsens er billedet meget det samme, med Leornardo Carlino som tredje mest scorende, på 13,4 point pr kamp, suppleret af Liam Churchill – bror til Noah – og Marius Kirkholt Sørensen, der vandt DM med Bakken Bears sidste sæson.

Horsens IC og Bakken Bears har vundet alle danske mesterskaber siden 2011, med Bears som champ hvert år siden 2017. Torsdagens opgør kommer til at give en ledetråd til om Horsens kan være kandidat til at bryde den stime.

Horsens IC vs. Bakken Bears
Tid: Torsdag 28. december 19:00
Sted: Forum Horsens
Livestream: Stiften.dk/jfmplay
Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2289075/

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20230919DSC00591
SEJR OG FØRSTEPLADS
29 dec 2025

SEJR OG FØRSTEPLADS

Bakken Bears vandt 87-70 på udebane over Værløse og holder derfor nytår på førstepladsen...
BEARS 2025 -> 2026
28 dec 2025

BEARS 2025 -> 2026

Endnu et år nærmer sig sin afslutning. Der mangler ganske vist stadig morgendagens Basketligakamp...
GLÆDELIG JUL
24 dec 2025

GLÆDELIG JUL

Vi ønsker en rigtig glædelig jul til fans, sæsonkortholdere, frivillige, samarbejdspartnere og alle omkring...
WILL SHEEHEY FORLADER BAKKEN BEARS
23 dec 2025

WILL SHEEHEY FORLADER BAKKEN BEARS

Bakken Bears’ ene assistenttræner, Will Sheehey, forlader desværre Bakken Bears ved årsskiftet. Parterne fortsætter dog...
NEWS ARCHIVE