Pokalfinale 50 spilles mellem Bakken Bears og Team FOG Næstved

Tidligere på lørdagen spillede Bakken Bears sig sikkert forbi Randers Cimbria og i søndagens pokalfinale i basketball, der er nummer 50 i historien. Efter et sandt drama i den anden semifinale står det nu klart, at det er Team FOG Næstved, der venter søndag kl. 16. Der er stadig billetter, der kan købes her.

Team FOG Næstved haltede efter Horsens næsten hele fjerde periode i en ekstremt tæt semifinale. I de sidste par minutter stoppede Horsens’ skud dog med at gå i og i de sidste 20 sekunder sikrede Næstved sig sejren på 84-79.

Team FOG Næstved var sidste år finalister i Basketligaen og har haft en stærk sæson indtil videre. De har placeret sig i toppen af ligaen, på en delt andenplads med Horsens og Svendborg.

En spiller, der har gjort sig bemærket for sjællænderne, er shooting guarden Eric Ayala. Han har snittet 19.5 point i ligaen og er dermed holdets topscorer og satte i semifinalen 18 point.

Bakken Bears har ingen i toppen af scoringslisten, men har til gengæld mange, er kan levere individuelle præstationer. I pokalsemifinalen mod Randers kom ni af ti spillere således på scoringstavlen. Endnu mere imponerende var forsvaret dog, med hele 17 steals.

NOTER OM FINALEN

Historien bag årets pokalfinale…

VIDSTE DU, AT:

  • Søndagens pokalfinale er nummer 50 i historien
  • Bakken Bears har nået den 20. pokalfinale i løbet af de seneste 25 sæsoner?
  • Bakken Bears’ 22. pokalfinaler er rekord?
  • Bakken Bears har rekorden for flest pokaltitler, idet klubben har 14?
  • Det er 14. sæson (i træk), at Forum Horsens lægger gulv til pokalfinalen? Dermed er hallen kun overgået af K.B. Hallen, der 19 gange har været hjemsted for den største enkeltstående kamp i den danske basketball-sæson.
  • Det er Næstveds fjerde pokalfinale.
  • Næstved har én pokaltitel, opnået i 2017 mod Horsens
  • De to klubber har mødt hinanden i pokalfinalen to gange:
    • 2006/07: Bakken Bears – Næstved 103-81
    • 2008/09, Bakken Bears – Næstved 83-78

REKORDERNE – FLEST POKALTITLER:

14 titler: Bakken Bears (1999/00, 00/01, 03/04, 04/05, 06/07, 08/09, 09/10, 10/11, 12/13, 15/16, 17/18, 19/20, 20/21, 22/23)
9 titler: SISU (1975, 76, 83, 85, 87, 89, 96, 97, 98)
6 titler: BMS (1980, 81, 82, 84, 88, 91)
4 titler: Horsens IC (1992, 95, 2014, 18)
4 titler: Stevnsgade (1979, 86, 93, 94)
4 titler: Svendborg (2007, 11, 13, 22)
3 titler: Værløse (1990, 2001, 02)
3 titler: Falcon (1974, 77, 78)
1 titel: Næstved (2016)
1 titel: BK Amager (2005)

Program Søndag:

12:00: Dørene åbner
13:00: Bronzekamp
16:00: Finale

Stream finale: stiften.dk/jfmplay

TV Finale: Sport Live

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2397884/

DSC02174 rotated e1705772172270
GLÆDELIG JUL
24 dec 2025

GLÆDELIG JUL

Vi ønsker en rigtig glædelig jul til fans, sæsonkortholdere, frivillige, samarbejdspartnere og alle omkring...
WILL SHEEHEY FORLADER BAKKEN BEARS
23 dec 2025

WILL SHEEHEY FORLADER BAKKEN BEARS

Bakken Bears’ ene assistenttræner, Will Sheehey, forlader desværre Bakken Bears ved årsskiftet. Parterne fortsætter dog...
BEARS HENTER DANSK SPILLER
21 dec 2025

BEARS HENTER DANSK SPILLER

Bakken Bears har valgt at styrke truppen ved at hente den 26-årige danske guard...
DARKO JUKIC 400 KAMPE FOR BAKKEN BEARS
19 dec 2025

DARKO JUKIC 400 KAMPE FOR BAKKEN BEARS

Som den bare niende spiller i Bears-historien spillede Darko Jukic i går sin Bakken...
NEWS ARCHIVE