Da vi startede i Europa: Bakken Bears malede lokaler for at tjene sammen til bustur til Tjekkiet

Med sidste gruppespilskamp inden ENBL-kvartfinalerne om under 14 dage, vender vi fokus på Bakken Bears’ allerførste europæiske turnering.
Det var i 2004/05 sæsonen, hvor vi kvalificerede os til FIBA Europe Cup. Vi havde budgetteret med at spille 4 europæiske kampe, men stik mod alle forventninger, kvalificerede vi os videre fra gruppen. Men nu var gode råd dyre, da der ikke var budgetteret med at komme videre.

Vi endte med at trække Mlekarna Kunin fra det østlige Tjekkiet.

– Vi havde skrabet penge sammen til at kunne deltage i gruppespillet, men ingen havde taget højde for at vi rent faktisk gik videre fra puljekampene, så transportbudgettet var opbrugt. Der var slet ikke råd til fly, men måske en bus. En af vore venner af huset og samarbejdspartnere havde brug for at få malet sit kontor. Den opgave tog vi, så alle spillerne var med i et malerprojekt for at tjene penge til busleje, fortæller Bears’ direktør Michael Piloz med et smil.

– Det endte med at vi kørte fra Aarhus kl. 7 om morgenen dagen før kampen. Vores chauffører kørte forkert på de polske motorveje, og vi kørte i 19 timer for at komme ned til hotellet, kl. 2 om natten. Alt dette for at tabe med 26 point dagen efter, sætte sig ud i bussen, og køre 19 timer hjem igen. Fuldstændig vanvittig oplevelse, afslutter Piloz.

Vi fik dog en form for revanche og endte med at vinde med fem point over tjekkerne på hjemmebane, men det var selvfølgelig ikke nok til at gå videre.

– Når man kigger tilbage på sæsonen, tænker jeg på hvor langt vi er kommet som klub. Det gør mig stolt at se klubben hvor den er i dag. Jeg håber på at kunne se ind i en fremtid, med forhåbentlig mange flere europæiske oplevelser i vente, forklarer Michael Piloz.

Du kan se Bakken Bears i europæisk aktion tirsdag 13. februar i Sparekassen Danmark Basketball Center. Hollandske Landstede Hammers kommer på besøg i en kamp, der allerede nu ser ud til at blive overordentlig velbesøgt.

Find din billet her:
TRUP UPDATE 2025/26
23 jul 2025

TRUP UPDATE 2025/26

Hermed sommerens status på hvilke spillere, trænere og staff-ansatte der er tilknyttet Bakken Bears’...
DUKE DEEN TIL BEARS
19 jul 2025

DUKE DEEN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået aftale med Duke Deen for sæsonen 2025/26, og dermed lukkes...
FRA WARRIORS TIL BEARS
16 jul 2025

FRA WARRIORS TIL BEARS

Det er sjældent, danske basketballklubber kan melde ud om tilgang fra et af de...
JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
NEWS ARCHIVE