Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det står klart efter Bakken Bears er blevet valgt som værter for ENBL Final Four. Semifinalerne spilles 9. april, mens finale og bronzekamp afvikles dagen efter. Billetsalget er allerede åbnet.

ENBL Final Four spilles på Bakken Bears’ normale hjemmebane i Sparekassen Danmark Basketball Center i Risskov, der er kendt som en rigtig svær udebane for gæstende europæiske hold.

– Vi ser virkelig frem til at fylde Sparekassen Danmark Basketball Center til nogle spændende kampe, og glæder os til at præsentere europæisk topbasketball foran vores fans og partnere. Det østjyske publikum har vist, at de kan lægge en fantastisk opbakning og et stort pres til europæiske kampe, så det glæder vi os til at se til Final Four, siger Bakken Bears’ administrerende direktør Michael Piloz.

Billetsalget er allerede åbnet, både til semifinale- og finaledagen. Bakken Bears spiller semifinale mod BC Šiauliai fra Litauen tirsdag 9. april kl. 19. Inden da spilles den første semifinale kl. 16. Den står mellem belgiske Liege Basket og enten Tartu fra Estland eller rumænske Voluntari. Dagen efter spilles der finale kl. 19, mens bronzekampen afvikles kl. 16.

Bakken Bears kvalificerede sig tidligere i marts til ENBL Final Four, og klubben stod klar til at gå efter semifinaler og finalen:

– Da vi fik chancen for at kvalificere os ENBL Final Four, var vi aldrig i tvivl om, at vi skulle jagte muligheden for at være arrangør. I samarbejde med mange af vores gode partnere forberedte vi et tilbud allerede inden kvartfinalerne blev spillet. Vi har oplevet rigtig god opbakning fra vores partnere, og det er grunden til, at vi kan lykkes med at tiltrække så stort et arrangement, fortsætter Michael Piloz.

Bakken Bears head coach Anders Sommer ser frem til starten af april

– ENBL har været en spændende ny international udfordring og nu glæder hele truppen sig til at spille om et europæisk trofæ foran hele byen. Vi sætter alle sejl ind på at skabe endnu en magisk og historisk oplevelse i en elektrisk atmosfære, siger Anders Sommer.

Bakken Bears’ kampe fra Final Four tv-transmitteres på Sport Live og streames på JFM Play, herunder Stiften.dk

Danske kampflytniger
På grund af Final Four har Bakken Bears fået flyttet to kampe i Basketligaen, der var fastlagt i dagene før og efter Final Four. Bakken Bears spiller nu tre playoffkampe i Basketligaen på hjemmebane på otte dage fra mandag 25. marts.

Først kommer Svendborg Rabbits på besøg i Aarhus 25. marts. Derefter er Basketligaens absolutte topkamp mellem nummer et Horsens og to Bakken Bears flyttet til påskelørdag 30. marts kl. 17:30. Allerede mandag 1. april er det så Randers Cimbria, der runder en travl uge i Aarhus af.

Køb billetter her:

Finale #1 – hvem tager årets anden titel?
07 maj 2024

Finale #1 – hvem tager årets anden titel?

Så er finalerne her endelig! Det bliver en drabelig finaleserie i syv potentielle kampe mellem...
DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
NEWS ARCHIVE