Bears går alene i front efter storsejr over Horsens

Bakken Bears gik med en stensikker sejr over Horsens IC påskelørdag alene i front af Basketligaen. Med en dominerende anden periode sikrede de forsvarende Danmarksmestre sig sejren på 83-66 og går dermed både i front af ligaen med to point og sikrer sig den indbyrdes sejr over Horsens.

Inden dagens kamp havde begge hold 44 point i toppen af Basketligaen, men Horsens var på førstepladsen, fordi holdet havde vundet to af tre indbyrdes opgør.

Nu har holdene vundet to kampe hver, men Bakken Bears er bedst indbyrdes, da aarhusianerne har scoret syv point mere end Horsens i de indbyrdes kampe. Skulle de to hold ende lige, når Playoff er slut, vil Bakken dermed ende øverst i stillingen. Horsens har fire kampe tilbage i Playoff, mens Bakken har fem.

Lørdag aften fulgtes holdene pænt ad de første ti minutter og det så ud til at kunne blive en af de tætte klassikere, holdene har spillet masser af mod hinanden gennem tiden.

Et par minutter inde i anden periode, eksploderede Bakken imidlertid i intensitet, både defensivt og offensivt. Horsens fik i mange angreb slet ikke bolden til kurven, for Skyler Bowlin, Michel Diouf og Gustav Knudsen stjal bolden, mens Sylvester Berg og Marcus Vinther blokerede flere skud.

I den anden ende hældte både Skyler Bowlin og Gustav Knudsen tre’ere i, mens samme Knudsen, sammen med DeAndre Pinckney, kastede kæmpestore dunks ned i kurven. På tavlen betød det, at Bakken gik fra en føring på 30-24, et par minutter inde i anden periode, til 52-36 ved halvleg.

Gennem de meste af anden halvleg byttede holdene scoringer, så Horsens fik aldrig for alvor truet med et comeback. To tre’ere på et minut, fra Horsens-anfører Frederik Rungby, skar Bakkens føring ned til 57-44, men Bakken svarede med to scoringer fra Sylvester Berg og et stort dunk fra DeAndre Pinckney, og så havde hjemmeholdet kampens største føring på 66-44.

Resten af kampen lå Bakkens forspring lige omkring 20 point og hjemmeholdet endte med at tage sejren med cifrene 83-66.

Bakken spiller allerede mandag hjemme mod Randers, inden turen går til Næstved torsdag. Sæsonens foreløbigt største mål venter så ugen efter, hvor klubben arrangerer ENBL Final Four på hjemmebane. Tirsdag 9. april spiller Bakken semifinale, mens det dagen efter er finaledag.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2407774/bs.html

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20230919DSC00875
BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE
13 apr 2026

BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE

Så er datoerne på plads til slutspillets semifinaler, hvor Bakken Bears allerede har sikret...
BASKETBALLKAMP I DJURSLANDS BANK ARENA
12 apr 2026

BASKETBALLKAMP I DJURSLANDS BANK ARENA

På torsdag slår vi dørene op til Djurslands Bank Arena, hvor Bakken Bears tager...
SHAQUILLE ROMBLEY FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS
09 apr 2026

SHAQUILLE ROMBLEY FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS

Se vores nyeste YouTube-video for at høre, hvad Shaq siger om sit comeback efter...
SEJR OG HJEMMEBANEFORDEL
06 apr 2026

SEJR OG HJEMMEBANEFORDEL

Bakken Bears fik en hårdt tilkæmpet sejr over BC Copenhagen, og bjørnene sikrede sig...
NEWS ARCHIVE