2015-11-21

Referat

Bakken Bears kvalificerede sig lørdag til pokalsemifinalerne med en sikker sejr i Stevnsgade. Bears vandt 91-72 efter en kamp, hvor bjørnene vandt alle fire perioder og sejren aldrig var truet.

Bears startede stærkt og kom foran 7-0 og senere 17-6. Især Michel Diouf og Darko Jukic startede stærkt. Stevnsgade kom dog i gang i den anden halvdel af første periode, men Bears førte 28-18 efter ti minutter.

I anden periode viste Nicolai Iversen godt spil – og scorede ni point i perioden. Bears nåede foran 42-27. Begge hold skød godt – og holdene fulgtes ad til halvlegsstilling 52-40.

Efter pausen scorede Bears de syv første point – fem af Jukic og to af Diouf – inden udeholdet stoppede med at spille. Bears glemte at dække op, rebounde og score på samme tid, og så fik Stevnsgade reduceret til 56-63. Time out Bears, efterfulgt af virkelig godt spil af Mikkel Plannthin og Morten Sahlertz gav et hul inden sidste quarter. 72-59 til Bears.

Sahlertz og Plannthin fortsatte med at spille godt – sidstnævnte startede fjerde periode med at ramme to treere. Bears bragte sig foran 81-61 og så var kampen afgjort. Slutresultatet hed 91-72.

Stevnsgades topscorer var Adrian Moss (18 point og syv rebounds), mens Jonel Palou scorede 14. For Bears scorede Michel Diouf 22 point, mens Darko Jukic scorede 20 point og supplerede med 10 rebounds. Mikkel Plannthin nåede 15 point og Morten Sahlertz 12.

Næste opgave for Bears er tirsdagens FIBA Europe Cup-kamp mod CEZ Nymburk fra Tjekkiet. Den kamp afgør højst sandsynligt hvem der vinder gruppe F.

Turen går til Holbæk
12 nov 2025

Turen går til Holbæk

Bakken Bears sætter sig fredag i bussen og kører til Holbæk, hvor de lokale...
NEDERLAG EFTER TÆT KAMP
11 nov 2025

NEDERLAG EFTER TÆT KAMP

Bakken Bears kæmpede alt, hvad holdet kunne, men Falco Szombathely var bare stærkere på...
KNALD ELLER FALCO I FIBA EUROPE CUP
07 nov 2025

KNALD ELLER FALCO I FIBA EUROPE CUP

Tirsdag den 11. november venter et stort europæisk slag i Sparekassen Danmark Basketball Center. Ungarske...
SIKKER SEJR PÅ CYPERN
05 nov 2025

SIKKER SEJR PÅ CYPERN

Bakken Bears fik revancheret det ærgerlige nederlag hjemme mod Anorthosis, da det trods en...
NEWS ARCHIVE