Nytårssejr til Bears

På årets næstsidste dag vandt Bakken Bears over BC Copenhagen efter en kamp med mange højdepunkter. Bears førte fra første til sidste minut og vandt 95-76.
 
Udeholdets Thomas Buch udlignede til 2-2 efter 35 sekunders spil, men herefter var hjemmeholdet foran hele vejen. Bears bragte sig foran 12-4, og holdt føringen i det leje indtil holdet scorede de 9 af periodens sidste 11 point til periodeføring på 25-15. Udeholdet bed bedre fra sig i anden periode, som Bears blot vandt med to point, og bjørnene førte således 47-35 ved pausen.
 
I tredje quarter kom Bears ikke ud af omklædningsrummet med intensiteten i behold, og startede med en cocktail af mistede bolde og missede skud. Det udnyttede BC Copenhagen anført af David Knudsen til at få reduceret til 52-48, inden Bears efter en timeout fik brudt stimen. Et 14-2 run af Bears sikrede en 66-50-føring, hvorefter BC Copenhagen måtte bruge en af deres timeouts. Efter flot spil af Stevan Novovic gik københavnerne på et afsluttende 8-2 run, men Bears førte alligevel med 10 point ved kampens sidste pause, 68-58.
 
William Vang scorede fjerde periodes første tre point, men 61-68 var det tætteste BC Copenhagen nåede på hjemmeholdet i kampens sidste fjerdedel. Terrence Hargrove Jr. ramte en af sine fire trepointscoringer, og Bears rykkede fra, bl.a. takket være flere flotte alley-oopscoringer signeret af Terrence Hargrove Jr., så sejren blev på 95-76.
 
Topscorer for Bakken Bears blev Terrence Hargrove Jr., der scorede 25 point, som han supplerede med 7 rebounds, mens Urald King scorede 18 point og tog 8 rebounds. EJ Dambreville scorede 15 point og tog 9 rebounds, og Darko Jukic blev noteret for 14 point og 7 assists. For BC Copenhagen var David Knudsen topscorer med 15 point, mens Andrew Ramirez scorede 14 point.
 
Bears var dominerende i reboundspillet (43-26), men havde igen flest turnovers (19-16). BC Copenhagen blev noteret for hele 17 steals, men Bears kun havde 8 erobrede bolde.
 
Næste opgave – den første i 2025 – spilles i Sparekassen Danmark Basketball Center den 3. januar kl. 18.30. Modstanderen er Randers Cimbria – en forpremiere på pokalfinalen, der spilles 26. januar i Forum Horsens.
Resultat V1 3
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN
14 jul 2026

TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den unge talentfulde guard, Frederik Stie.  Frederik havde i...
ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS
02 jul 2026

ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS

Amerikanske Quinton Mincey bliver ny mand i Bearstruppen. Mincey spillede 2025/26-sæsonen i Bulgarien og...
BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING
29 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Amy Striehn og Jannek...
NEWS ARCHIVE