Vigtig sejr i lokalopgør

Bakken Bears fik en vigtig sejr i den første kamp i Basketligaen i 2025, da Randers Cimbria blev sendt hjem med et nederlag. Bakken Bears vandt 96-85 i en vanvittig underholdende kamp, hvor Urald King scorede 33 point og tog 9 rebounds.

Det østjyske snevejr kostede 15 minutters forsinkelse af kampstart efter motorvejen fra Randers til Aarhus blev spærret af en forulykket lastbil. Det forhindrede dog ikke kronjyderne i at være en smule foran i kampens start. I første periode var den største forskel på holdene, da Randers Cimbria førte 19-15 efter otte point af Marquis Addison, men Bears fik reduceret til 21-22, som var stillingen ved udløbet af de første ti minutter. Sidste scoring blev snedigt leveret af Tobias Hemmersam, da Darko Jukic hurtigt opfattede, at den unge forward var løbet i forvejen efter en trepointscoring af Bakir Serdarevic.

I anden periode var Bears bedst fra start. Bjørnene scorede de første 5 point og fik kort efter slået et lille hul, da EJ Dambreville scorede en treer til stillingen 34-26. Bears fortsatte i teten til føring 51-40 og videre til halvlegsføring 54-43 efter en trepointscoring af Skyler Bowlin.

Fra tredje periodes start var det udeholdet, der tog teten. Bakken Bears spillede mere eftertænksomt, men havde svært ved at score. Da det så sværest ud, tog Urald King over, og især hans topointscoring til 62-55 og trepointscoring til 67-57 var væsentlige. King scorede 15 point i tredje periode, og han blev suppleret af Terrence Hargrove Jr., der scorede periodens sidste fire point til 77-64, der var stillingen inden sidste periode.

I kampens sidste ti minutter lykkedes det at holde en føring på mindst ti point, indtil der resterende mindre end tre minutter. Cimbrias topscorer Avery Anderson scorede to straffekast til 80-88, men da Urald King scorede en treer til 92-80, var kampen endeligt afgjort. Randers scorede kampens sidste fem point, så Bearssejren ”blot” blev på 11 point.

Udover Urald King var Hargrove Jr mest scorende med 18 point, mens Darko Jukic blev noteret for en double-double med 13 point og 10 assists. For Randers Cimbria scorede Avery Anderson 27 point, som blev suppleret med 8 assists, mens Marquis Addison scorede 16 point og tog 9 rebounds.

Bears vandt reboundkampen 41-33, mens antallet af turnovers var lige (10-10). Det var to hold, der skød under par bag trepointlinjen (Bears 8/32, 25% – Cimbria 5/23, 21%), men Bears var fremragende indenfor linjen og skød 30/38 (78%) på topointsforsøg (Cimbria 24/43, 55%).

Det var en vigtig sejr for Bears, men næste opgave er ikke mindre vigtig. Turen går til Norge, hvor Fyllingen er modstanderen i ENBL-turneringen onsdag den 8. januar.

Resultat V1
FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL
17 sep 2026

FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL

De finske mestre Salon Vilpas er Bakken Bears’ modstandere i semifinalen i Basketball Champions...
BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
POSTKORT FRA BULGARIEN
15 sep 2026

POSTKORT FRA BULGARIEN

𝑇𝑖𝑙: 𝐴𝑙𝑙𝑒 𝐵𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 𝐵𝑒𝑎𝑟𝑠 𝑓𝑎𝑛𝑠   Kære Bakken Bears fans,   Vi ankom til Bulgarien i går. Tiden...
SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER
15 sep 2026

SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER

Bakken Bears indleder BCL kvalifikationsturneringen mod Landstede Hammers. Den kamp spilles onsdag den 16....
NEWS ARCHIVE