NEDERLAG EFTER OVERTIME

Det blev til et overtimenederlag i den sidste grundspilskamp i ENBL-turneringen, da Basket Brno vandt 92-89 over Bakken Bears. Den ordinære kamp endte uafgjort, men tjekkerne var en smule stærkere, da de fem ekstra minutter skulle afvikles. Bakken Bears slutter som nummer fire i puljen, og skal i marts måned spille to kvartfinalekampe.

Basket Brno var i front i stort set hele første halvleg, men Bearsholdet bed fra sig i perioder. Tjekkerne førte 41-37 ved pausen efter undervejs at have haft en føring på 10 point (30-20). I størstedelen af anden halvleg var det Bakken Bears, der var ovenpå, og Bearsholdet førte med syv point (71-64) i starten af fjerde periode. Slutningen af fjerde periode var helt tæt, men det var tjekkerne, der havde chancen til sidst, men missede to forsøg. 83-83 og dermed fem minutters overtime.

Ekstratiden var helt tæt, men til allersidst var Brno stærkest. Bakken Bears var foran 89-87, men to point af Viktor Pulpan og tre af Jonas Musil gav udeholdet sejren. Det var symptomatisk, at Bakken Bears ikke fik et skud afsted til sidst.

Bakken Bears’ to store folk Urald King (24 point, 13 rebounds, 3 assists, 4 steals) og Jacob Polakovich (20 point, 11 rebounds) var mest scorende, mens unge Tyson Tucker scorede 12 point, havde 6 rebounds og 6 assists. Og Terrence Hargrove Jr. scorede 12 point, tog 5 rebounds og stod bag 4 assists.

For Basket Brno scorede Richard Balint 23 point, mens Ethan Chargois satte 17 point på tavlen.

Næste opgave for Bakken Bears er fredagens udekamp i Næstved, mens sidste hjemmekamp inden landsholdspausen er 13. februar, når Svendborg Rabbits gæster Sparekassen Danmark Basketball Center.

Brno Resultat V1 1
17 jun 2026

WILLIAM BLOCH SIGER FARVEL TIL BAKKEN BEARS

Når sæson 2026/27 skydes igang bliver det uden William Bloch på holdkortet. William bliver...
DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES
16 jun 2026

DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES

Fra og med sæson 2026/27 bliver dobbeltlicensreglen fjernet fra Basketligaen. Det betyder, at der...
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
BEARS SUMMER CAMP
13 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP

- 𝐧𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 Det er ikke ofte, at man kan få...
NEWS ARCHIVE