2017-11-08

HISTORISK AFTEN EFTER SEJR OVER RUSSISKE AVTODOR

Bakken Bears vandt 97-85 over det russiske VTB-hold Avtodor Saratov. Med sejren fører Bakken Bears gruppe B i FIBA Europe Cup og kan sikre sig kvalifikation til næste runde, hvis holdet slår Benfica i Lissabon på onsdag.

Efter en meget lige første periode (23-23), hvor Darko Jukic scorede otte af de første ti point og DeVaughn Akoon-Purcell senere i perioden scorede syv point, fik Bears sat tryk på kedlerne og især Doug Wiggins’ forsvar satte aftryk på kampen. Den amerikanske guard stjal bolden fire gange inden for ganske kort tid, og med de point det kastede af sig fik Bears etableret et hul til det russiske hold. Devaughn Akoon-Purcell scorede 10 point i perioden og han havde således scoret 17 point ved pausen. Bears førte 52-43 ved halvlegspausen, flest point for Avtodor havde Micah Downs scoret 11 point.

Efter pausen trykkede Bears yderligere på. Selvom Coty Clarke og Branden Frazier bed godt fra sig vandt Bears perioden med fem point og var således foran 77-63 inden de sidste ti minutter. I de sidste ti minutter forsøgte Avtodor et comeback, men de var ikke i nærheden af at indhente hjemmeholdet, der – stadig godt anført af DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede de sidste syv af sine i alt 31 point – holdt føringen, der nærmere sig at være på 20 point. Kun en god afslutning af Earvin Morris, der i alt scorede ti point, heraf otte i sidste periode, gjorde, at Bearssejren ”blot” blev på 12 point.

Udover Akoon-Purcells 31 point (og seks rebounds), blev Tony Bishop mest scorende med 18 point. Jaye Crockett scorede 13 point (+9 rebounds og 3 assists), mens Doug Wiggins og Darko Jukic hver scorede ti point  – Wiggins supplerede med 9 assists. Michel Diouf scorede ni point og tog ni rebounds.

For Avtodor scorede Branden Frazier og Artem Zebelin 15 point, mens Micah Downs scorede 13.

Næste opgave for Bears er fredag i Værløse, hvor der står en plads i pokalsemifinalen på spil.

 

CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET
02 feb 2026

CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET

Hvert år fejrer Aarhus Kommune årets vindere på kryds og tværs af sportsgrene. I...
LØRDAGSKAMPE ME DE SMÅ I FOKUS
01 feb 2026

LØRDAGSKAMPE ME DE SMÅ I FOKUS

Lørdag d. 7. februar åbner Bakken Bears dørene op for en hyggelig eftermiddag med...
ER DU LIGE SÅ KLAR TIL FEBRUAR SOM VI ER?
31 jan 2026

ER DU LIGE SÅ KLAR TIL FEBRUAR SOM VI ER?

Februar måned byder på en masse spændende kampe, når Basketligaens grundspil skal afsluttes, inden...
SVÆR SEJR I AMAGER
29 jan 2026

SVÆR SEJR I AMAGER

Bakken Bears fik en sejr i Amagerhallen, men det holdt meget hårdt imod et...
NEWS ARCHIVE