2019-12-20

BEARS SLÅR EBAA OG HOLDER JUL PÅ FØRSTEPLADSEN

Med en sejr på 92-65 over EBAA sikrede Bakken Bears sig at kunne holde jul på Basketligaens førsteplads. Bakken Bears har afsluttet den første del af sæsonen med 11 sejre i 12 kampe. Horsens IC og Randers Cimbria har også 11 sejre, men for hhv. 13 og 14 kampe.

Lokalopgøret mellem Bears og EBAA blev afgjort allerede i første periode, da Bears ramte syv trepointscoringer og nåede foran 30-10. Simon Bjørnebo ramte tre trere, mens Chris Ortiz og Morten Sahlertz hver ramte to.

Føringen på 30-12 efter første periode blev en sovepude for Bears, der ikke ramte et eneste trepointskud i andet quarter. EBAAs Nadir Alston ramte sit holds eneste i første halvleg, og det var medvirkende til en uafgjort periode (18-18). For Bears fik Magnus Møllgaard sat et par fine scoringer. 48-30 ved pausen.

I tredje periode ramte begge hold bedre på skuddene – begge hold ramte tre treere. Bears havde flere turnovers, og perioden blev præget af at ingen af holdene troede kampen kunne vendes. Bears fik skruet en smule op for intensiteten i forsvaret i fjerde periode, der blev vundet 26-15. Anton Harbo supplerede med et par fine trepointscoringer for Bearsholdet.

Bakken Bears var uden Darko Jukic, Michel Diouf, Adama Darboe og Ryan Evans, der alle var ude med skader efter et par hårde europæiske kampe.

Topscorer for Bakken Bears var David Efianayi (19 point), mens Jonathan Galloway noterede sig for imponerende 16 rebounds som supplement til sine 11 point. For EBAA var Jonas Schaarup bedste mand med 16 point og 15 rebounds.

EBAAs næste kamp er søndag den 29. december, når holdet gæster Wolfpack, mens Bears spiller hjemme mod Team Fog Næstved dagen efter.

CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET
02 feb 2026

CHAMPIONSHIP FEST PÅ RÅDHUSET

Hvert år fejrer Aarhus Kommune årets vindere på kryds og tværs af sportsgrene. I...
LØRDAGSKAMPE ME DE SMÅ I FOKUS
01 feb 2026

LØRDAGSKAMPE ME DE SMÅ I FOKUS

Lørdag d. 7. februar åbner Bakken Bears dørene op for en hyggelig eftermiddag med...
ER DU LIGE SÅ KLAR TIL FEBRUAR SOM VI ER?
31 jan 2026

ER DU LIGE SÅ KLAR TIL FEBRUAR SOM VI ER?

Februar måned byder på en masse spændende kampe, når Basketligaens grundspil skal afsluttes, inden...
SVÆR SEJR I AMAGER
29 jan 2026

SVÆR SEJR I AMAGER

Bakken Bears fik en sejr i Amagerhallen, men det holdt meget hårdt imod et...
NEWS ARCHIVE