2020-10-06

SIKKER SEJR I VÆRLØSE

Bakken Bears fik sæsonens anden sejr, da Værløse blev besejret 106-74 i en mennesketom og Coronaaffolket Søndersøhal. Bears, der var uden Ryan Evans, Darko Jukic og Thomas Lærke, leverede en koncentreret indsats i en kamp, hvor QJ Peterson blev topscorer med hele 34 point.

Første periode var relativt tæt – dog med en lille føring til Bears hele vejen igennem, men bjørnene fik trykket på i den første halvdel af anden periode, som udeholdet vandt 18-5. QJ Peterson var første halvlegs helt store spiller – han var noteret for 25 point ved pausen. Bears førte 59-42 ved pausen.

I tredje periode fortsatte Værløse med at bide godt fra sig. Hjemmeholdet scorede mest i periodens indledning, men ligesom i første periode strammede Bears grebet i slutningen af tredje periode anført af Tylor Ongwaes 10 point i perioden. I kampens sidste fjerdedel rykkede et koncentreret Bearsmandskab fra, godt anført af Deshawn Stephens, der var dominerende i reboundspillet.

Mest scorende for Bears: QJ Peterson (34 point, 6 rebounds, 4 assists), Tylor Ongwae (20p, 8r, 4a), Deshawn Stephens (15p, 19r, 5a, 3 blocks), Morten Sahlertz (12 p, 4r, 5a) og Anton Harbo (11p).

Næste opgave for Bears er lørdagens kamp i Randers. Randrusianerne åbnede tirsdag deres sæson med en sejr over Bears Academy.

SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE
30 aug 2026

SEJR I SIDSTE KAMP I SVERIGE

Første halvleg i sidste kamp var forholdsvis tæt, og endte 48 - 53 i...
STORSEJR OVER DE SVENSKE MESTRE
29 aug 2026

STORSEJR OVER DE SVENSKE MESTRE

Den første kamp i Sverige er overstået. De danske mestre startede ud med et...
BILLETSALGET ER ÅBENT
27 aug 2026

BILLETSALGET ER ÅBENT

Billetterne til sæsonens første hjemmekamp er nu sat til salg!  Vi tager imod Horsens IC,...
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
NEWS ARCHIVE