2020-12-12

Bears stadfæster førstepladsen

Klasseforskellen mellem Basketligaens nummer et og 10 var udtalt i lørdagens kamp i en helt tom Vejlby-Risskov Hal. Bakken Bears vandt 112-59 over BK Amager, og rykkede dermed yderligere fra Svendborg Rabbits, der ligger på andenpladsen i Basketligaen. Efter 11 kampe har Bears 10 sejre, mens fynboerne har 8.

Bakken Bears trykkede godt på i første halvleg mod et BK Amager-hold, der havde svært ved at finde modtræk. Store Jordan Naughton viste sine kvaliteter før pausen, men kunne ikke forhindre at Bears var foran 66-26 ved pausen efter en anden periode, der endte 40-11.

Tredje periode var lige (20-18) inden Bears igen i kampens sidste fjerdedel, trods et par trepointscoringer fra Oscar Quackenbush, øgede intensiteten.

Mest scorende for Bears var Ryan Evans og QJ Peterson, der hver scorede 18 point, mens Deshawn Stephens scorede 17 og Tylor Ongwae 16. Darko Jukic imponerede med 13 points, mens QJ Peterson havde 9 assists. Debutanten Daniel Mortensen havde en fin kamp med 11 point og fire assists.

For udeholdet var Jordan Naughton mest scorende med 17 point, mens Oscar Quackenbush blev noteret for 15.

Næste opgave for Bakken Bears er onsdag, når det gælder Dinamo Sassari i Basketball Champions League på middelhavsøen Sardinien. Bears spiller næste Basketligakamp mod Bears Academy mandag den 21. december.

 

FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL
17 sep 2026

FINSK MODSTAND I SEMIFINALERNE MOD BCL

De finske mestre Salon Vilpas er Bakken Bears’ modstandere i semifinalen i Basketball Champions...
BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE
16 sep 2026

BEARS ER VIDERE TIL 2. RUNDE

Trods en svær start vandt Bakken Bears over de hollandske mestre fra Landstede Hammers...
POSTKORT FRA BULGARIEN
15 sep 2026

POSTKORT FRA BULGARIEN

𝑇𝑖𝑙: 𝐴𝑙𝑙𝑒 𝐵𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 𝐵𝑒𝑎𝑟𝑠 𝑓𝑎𝑛𝑠   Kære Bakken Bears fans,   Vi ankom til Bulgarien i går. Tiden...
SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER
15 sep 2026

SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER

Bakken Bears indleder BCL kvalifikationsturneringen mod Landstede Hammers. Den kamp spilles onsdag den 16....
NEWS ARCHIVE