NEDERLAG EFTER DRAMATISK KAMP

Der skulle fem minutters overtime til, før den første DM-finale var afgjort. Team Fog Næstved bragte sig foran 1-0 efter en sejr på 93-92. Den regulære kamp sluttede 77-77, men gæsterne var stærkest i overtidsperioden.

Det var en kamp, hvor begge hold havde meget lave scoringsprocenter. Bakken Bears ramte blot på 10 ud af 48 trepointforsøg (20,8%), mens Næstveds procent var nærmest den samme, men blot på 25 forsøg (5 ramte). Det var derfor en kamp med usædvanligt mange rebounds (62-55 i Bakken Bears favør), og der blev kæmpet for hver eneste løse bold.

Tymu Chenery udlignede til 77-77 med 57 sekunder igen af fjerde periode, og det blev den ordinære tids sidste scoring. Bears åbnede overtidsperioden bedst ved at score de første fem point, mens Næstved svarede igen ved at score de næste syv. Bakken Bears var sidste gang foran 85-84, men et layup af Tylor Harris og et imponerende dunk af Rollie Worster gav Næstved føringen.

Tymu Chenery var mest scorende Bearsspiller med 18 point, mens Duke Deen scorede 15 point, der blev suppleret af 5 rebounds og 5 assists. Sylvester Berg blev noteret for 16 point. For Næstved scorede Cole Bajema 22 point.

Kamp to spilles mandag i Næstved, mens Sparekassen Danmark Basketball Center lægger parket til DM-finale tre torsdag den 21. maj.

Fulltime FINALE 1
NEDERLAG EFTER DRAMATISK KAMP
14 maj 2026

NEDERLAG EFTER DRAMATISK KAMP

Der skulle fem minutters overtime til, før den første DM-finale var afgjort. Team Fog...
OPGØR MELLEM TOPPEN
14 feb 2026

OPGØR MELLEM TOPPEN

På mandag går turen til Næstved, hvor vi spiller mod Team FOG Næstved. Det...
JUBILÆUMSSEJR TIL BERG
07 feb 2026

JUBILÆUMSSEJR TIL BERG

Bakken Bears-anfører spillede sin Bears-kamp nummer 300 i lørdagens hjemmekamp mod BK Vejen, og...
𝐀̊𝐫𝐞𝐭 𝐬𝐤𝐲𝐝𝐞𝐬 𝐢𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐦𝐨𝐝 𝐕æ𝐫𝐥ø𝐬𝐞
30 dec 2025

𝐀̊𝐫𝐞𝐭 𝐬𝐤𝐲𝐝𝐞𝐬 𝐢𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐦𝐨𝐝 𝐕æ𝐫𝐥ø𝐬𝐞

2025 er blevet til 2026 og på årets tredje dag, får vi årets første...
NEWS ARCHIVE