STORSEJR OVER DE SVENSKE MESTRE
Oprettet 29/08 2026Den første kamp i Sverige er overstået. De danske mestre startede ud med et monster dunk fra Shaq og så sig derfra ikke tilbage. Første periode endte med en føring over Borås Basket på 11 point. Kampen bød på en masse fede highlights – dunks fra bl.a. Shaq, Magnus, Djahi, Myles og Ian – vi glæder os til at vi skal spille på hjemmebane, så I kan få fornøjelsen af at opleve dette!
Head coach Skyler Bowlin udtaler følgende om kampen, “Jeg er meget tilfreds med det energiniveau og den intensitet, vi spillede med i dag. Alle 12 spillere, der trådte på banen, gjorde deres arbejde og udførte det, vi har forsøgt at opbygge de sidste par uger.”
Kampen endte med en sejr til Bears på 74 – 94. Topscorer for Bears var Djahi Binet (14 pts, 9 rebs, 7/8 2pm), Ian DuBose, (14pts, 4 rebs, 1 steal), og Shaquille Rombley (13pts, 8 rebs, 3 blocks). Derudover havde både Quinton Mincey og Myles Corey 11pts hver.
Nu gælder det restitution for spillerne, inden dagen i morgen byder på endnu en kamp. Denne gang mod værterne fra Högsbo Basket kl. 10.00.
Foto: Per Bille
