SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?

Har du altid drømt om at stå ‘courtside’ og sætte lydtapetet til et stort sportsarrangement?
Så har du muligheden nu!
 
Danmarks bedste basketballhold, Bakken Bears, er nemlig på jagt efter den helt rigtige DJ til at stå for at afvikle lyden til kampene i Sparekassen Danmark Basketball Center i Vejlby.
 
Du kommer helt tæt på spillet på banen og kommer til at mærke suset, når nogle af landets bedste basketballspillere sætter “tre’ere”, laver buzzerbeaters og stjæler bolden fra modstanderen.
 
𝐒æ𝐭 𝐝𝐢𝐭 𝐩𝐫æ𝐠 𝐩𝐚̊ 𝐥𝐲𝐝𝐤𝐮𝐥𝐢𝐬𝐬𝐞𝐧
Nogle gange kommer stemningen i hallen af sig selv, hvis kampen har stor intensitet, men andre gange er det dit ansvar – i samspil med vores frivillige trommehold – at skabe fundamentet for den helt perfekte lydkulisse. For det hjælper vores hold mod sejr – men det betyder også at tilskuerne kommer igen, hvis de har haft en god oplevelse i Sparekassen Danmark Basketball Center.
 
Er vi det rigtige match, så får du også muligheden for at være med, når Bakken Bears rykker fra Vejlby og til den store Djursland Bank Arena i Kongelunden i 2027, hvor du kan komme til at styre stemningen foran op til 5.000 tilskuere!
 
Du bliver en del af et kæmpe basketfællesskab med nogle af landets mest dedikerede frivillige og ansatte, og hvor alle giver et nap med, så kampene kan blive afviklet i den stærkeste atmosfære.
 
I Bakken Bears er basketball ikke ‘bare’ basketball. Det er også underholdning, der rækker langt ud over det sportslige.
 
Vi forventer, at du har en interesse og en grundlæggende viden om, hvad der kører på hitlisterne – og hvilke numre, der kan være med til at sætte stemning til en basketkamp.
Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med at være DJ, men ellers så får du oplæring i at styre musikken. Til hver kamp skal du forvente at bruge fem timer på opsætning, nedpakning og naturligvis kampafvikling. Lønnen aftales ved ansættelse.
 
Lyder det som noget for dig?
 
Så send en motiveret ansøgning til vores kommercielle direktør Mathias Kehlet på mk@bakkenbears.com
 
Foto: Per Bille
Jobopslag DJ
FIBA Europe Cup på Sport Live
01 okt 2026

FIBA Europe Cup på Sport Live

Basketligaen kan følges på Sport Live, og i de kommende måneder kan også Bakken...
SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?
01 okt 2026

SKAL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE LYD TIL DANMARKS STÆRKESTE BASKETBRAND?

Har du altid drømt om at stå ‘courtside’ og sætte lydtapetet til et stort...
SIKKER SEJR OVER GLADSAXE
30 sep 2026

SIKKER SEJR OVER GLADSAXE

Bakken Bears hev en sikker sejr hjem i onsdagens hjemmekamp mod Gladsaxe. Bakken Bears...
DE EUROPÆISKE KAMPE STARTER I NÆSTE UGE – ER DU KLAR?
28 sep 2026

DE EUROPÆISKE KAMPE STARTER I NÆSTE UGE – ER DU KLAR?

Bakken Bears deltager i 2026/27 i FIBA Europe Cup. Det er en turnering, som...
NEWS ARCHIVE