LØRDAGSKAMP I SPAREKASSEN DANMARK BASKETBALL CENTER
Oprettet 20/10 2026Når Bakken Bears tager imod BMS Herlev i Basketligaen, bliver det blandt andet et gensyn med en klub, der har spillet en rolle i udviklingen af en af Bears’ egne spillere.
Mads Ziegler har nemlig en fortid i BMS Herlev, hvor han spillede som ungdomsspiller, inden han fortsatte sin udvikling på Bears Academy. I sidste sæson fik han sit gennembrud i Basketligaen med 11,3 point og 4,0 assists pr. kamp, inden han i indeværende sæson er blevet en del af Bakken Bears.
De to klubber har også en lang fælles historie i Basketligaen. Inden lørdagens opgør har Bakken Bears og BMS Herlev mødt hinanden 59 gange. Det gør BMS Herlev til en af de modstandere, Bears har mødt flest gange gennem årene.
Lørdag eftermiddag er der igen basketball i Sparekassen Danmark Basketball Center, og vi glæder os til at byde hele familien velkommen på lægterne til en eftermiddag med basketball og Bears-stemning!
