FØRSTE NEDERLAG
Oprettet 8/11 2026Bakken Bears fik sæsonens første Basketliganederlag, de Team FOG Næstved søndag vandt 80-77. Bakken Bears var ellers i front 62-58 inden de sidste ti minutter, men sjællænderne fik kampen over på deres præmisser i slutfasen.
Første periode var meget lige, men Bears fik først fat og etableret en lille føring på 29-22 midtvejs i anden periode. Næstved var imidlertid klart bedst i den sidste del inden pause, og hjemmeholdet var foran 41-38 ved pausen. I tredje periode spillede Bakken Bears fokuseret i forsvaret, og perioden blev vundet 24-17, men et par hurtige trepointscoringer i starten af fjerde periode fik flyttet kampen over mod Team FOG-sejr. Bakken Bears havde til chancen for at udligne med 45 sekunder igen, men missede et tip efter et misset straffekast. Ian Dubose havde et langt trepointskud i sidste sekund, men gled lige inden sin afslutning.
Myles Corey var med 16 point mest scorende for Bakken Bears, mens Quinton Mincey scorede 15, som blev suppleret med 6 rebounds. For hjemmeholdet scorede Aboubacar Traore 20 point.
Bakken Bears spiller næste gang i Basketligaen på fredag i Vejen. Onsdag gælder det en FIBA Europe Cup udekamp i Lissabon. Her spiller bjørnene mod SL Benfica.
Foto: Lethslens
