BAKKEN BEARS STYRKER ORGANISATIONEN
Oprettet 10/11 2026Bakken Bears har pr. 1. november budt velkommen til to nye kræfter på holdet, der skal være med til at styrke klubbens kommercielle arbejde.
Nina Malling er organisationens nye Commercial Operations Manager. Nogle af vores partnere kender hende måske allerede fra hendes tid i spidsen for en fotografisk virksomhed i Aarhus, der dengang også var partner i Bakken Bears. Siden har hun arbejdet med marketing og administration i hotelbranchen og haft sin egen forretning som fotograf de seneste seks år. En kombination af struktur og kreativitet, som hun nu tager med ind i klubben. Hun får ansvar for events, aktivering og store dele af den kommercielle administration.
Lars Mølvad er tilknyttet den kommercielle afdeling på deltid som Senior Partnerskabsmanager. Han har været selvstændig i 14 år med base i Aarhus. Han har selv siddet som partner i klubbens netværk gennem flere år, så han kender Bakken Bears fra den anden side af bordet. Han får ansvar for nysalg, pleje af relationerne til vores nuværende partnere, samt for at åbne nye døre til erhvervslivet i og omkring Aarhus.
Begge bliver en del af arbejdet med at styrke relationerne til vores samarbejdspartnere og udvikle netværket omkring klubben.
Vi har glædet os til samarbejdet og til nu at få Nina og Lars med på holdet!
Velkommen til Bakken Bears.
