Atletisk amerikaner til Bears

23 år, 201 cm og har netop afsluttet opholdet på et af USAs otte bedste collegehold – det er karakteristikken på Dwayne Benjamin – Bakken Bears’ nye amerikanske forward.

Dwayne Benjamin, der  kan spille begge forwardpladserne, er en særdeles atletisk spiller, der kan dække op og score på mange måder. Benjamin har en fin trepointsprocent, men kan også score tættere på kurven.

Dwayne Benjamin har de seneste to sæsoner spillet college-basketball i NCAA division 1 hos en af de største skoler i USA, University of Oregon Ducks. Oregon har i begge Benjamins sæsoner på holdet deltaget i NCAA-slutspillet. I 2014/15 nåede holdet blandt de 32 bedste, mens det i den netop afsluttede sæson blev til en plads i ’Elite 8’ – altså blandt de otte bedste hold. Undervejs hertil blev det bl.a til sejr over Duke, der er et powerhouse i amerikansk college.

Pladsen blandt de otte stærkeste hold i amerikansk college er i øvrigt en tangering af Oregons bedste præstation i nyere tid – idet holdet også i 2002 og 2007 også nåede hertil. I 2002 i øvrigt med Chris Christoffersen som centerspiller!

Dwayne Benjamin glæder sig til at starte sin professionelle karriere: “Først og fremmest vil jeg take klubben for at give mig muligheden for at forlænge min basketballkarriere. Jeg vil gøre mit allerbedste for at arbejde hårdt og hjælpe holdet med at vinde mesterskabet.”

Dwayne Benjamin har et klart billede af hvad han skal bidrage med: ”Jeg forventer at passe godt ind i systemet med mit atletiske spil, og ser frem til at bidrage til at bygge holdet sammen med mine nye holdkammerater. Jeg glæder mig til at se Aarhus og hjælpe med at få mesterskabet hjem til Bakken Bears.”

Dwayne Benjamin kommer til Danmark i den første halvdel af august og får debut i forbindelse med Bakken Bears’ kvalifikationskampe til Basketball Champions League i den sidste uge af september.

Se highlights fra Benjamins collegekarriere her – eller her.

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE