TRE BJØRNE FORTSÆTTER – EN STOPPER

Bakken Bears har også i den kommende sæson de tre talenter Jacob Meller, Kristoffer Løwenstein og Mathias Thibault i truppen, mens Lasse Elbæk prøver sig af andetsteds i sæsonen 2015/16.

Jacob Meller (202 cm, forward, 20 år om en måned) har vist prøver på sit enorme talent, og var en af de dominerende spillere på Bears’ farmerhold i 1. division i den forgangne sæson. Desværre sluttede sidste sæson lidt pludseligt, da Jacob Meller i forbindelse med en træning fik en hjernerystelse, som holdt ham ude af Basketligaens slutspil og de sidste kampe i 1. division.

Kristoffer Løwenstein (180 cm, guard, 21 år) er en ung veteran, og er måske Bearstruppens mest hårdtarbejdende og dedikerede spiller. Kristoffer er en kulturbærer i Bakken Bears og får helt sikkert en stor fremtid i basketball. ”Løwe” var ankermand på klubbens hold i 1. division.

Mathias Thibault (190 cm, guard, netop fyldt 19 år) har afsluttet sin første sæson med Bears, og har mod på at være med i sæsonen 2015/16 også. Truppens yngstemand har knoklet hårdt til træning, og også fået enkelte indhop. Sideløbende med Bearskampene, har Thibault deltaget i U19-kampe – med hvem han vandt pokalturneringen – og 1. division.

Til gengæld er centerspilleren Lasse Elbæk ikke længere en del af Bearstruppen. Han har valgt at søge muligheder for fast spilletid andetsteds.

Bakken Bears ønsker Lasse held og lykke, og håber at se ham tilbage senere i karrieren.

Bears har følgende spillere på plads til den kommende sæson: Morten Sahlertz, Nicolai Iversen, Chris Christoffersen, Thomas Lærke, Jacob Meller, Kristoffer Løwenstein, Mathias Thibault samt Mikkel Plannthin (der kommer fra Svendborg).

 

bearslogolysblaa 48.w1170.h440.crop 1
VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?
21 aug 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?

Vi søger en Commercial Operations Manager, som bliver et centralt omdrejningspunkt i Bakken Bears’...
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
NEWS ARCHIVE