Lærke forbliver bjørn

Thomas Lærke og Bakken Bears har forlænget aftalen, så Lærke forbliver Bearsspiller frem til sommeren 2019. Thomas Lærke har dog en klausul i aftalen, så han kan fratræde kontrakten mellem sæsonerne i tilfælde af et attraktivt tilbud fra udlandet.

”Jeg er rigtig glad for at være i Bakken Bears og de europæiske kampe er afgørende for mig i mit valg af klub. Min rolle er blevet større for hvert år, og det er efterhånden også blevet at holde styr på de unge spillere – og anfører Nicolai Iversen, der skal holdes i kort snor”, siger Thomas Lærke med et glimt i øjet.

Thomas Lærke kom til Bakken Bears i sommeren 2013 og er således ved at afslutte sin fjerde sæson i Aarhus. Den stærke guard har været nøglespiller i alle fire sæsoner, og er en helt afgørende spiller, når Bears-trænerteamet skal fordele spilletid og de afgørende roller. Thomas Lærke var den næstmest scorende spiller i Bears’ Champions League-deltagelse.

Også i Bakken Bears er der glæde over forlængelsen: ”Vi har en ambition om at have de stærkeste danske spillere, og Thomas er bestemt i den kategori. Samtidig ved vi at Thomas har en ambition om at prøve sig af på højst mulige niveau, og derfor har vi i kontrakten lavet en aftale om at han kan skifte til en udenlandsk klub såfremt den rette mulighed byder sig”.

Thomas Lærke har pt spillet 193 kampe, og har scoret 10,3 point pr. kamp.

Thomas Lærke kan følges på instagram t.laerke og på snapchat tjomse4-3iiii

 

ThomasLaerke 2
BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING
29 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Amy Striehn og Jannek...
HJERTEVARM SPILLER SIGER FARVEL TIL BEARS
27 jun 2026

HJERTEVARM SPILLER SIGER FARVEL TIL BEARS

Når den nye sæson går i gang bliver det uden Filip Ates på holdkortet.   Filip...
KAI EDWARDS ER FORTID I BEARS
26 jun 2026

KAI EDWARDS ER FORTID I BEARS

Der skal lyde et stort tak til Kai Edwards for den sæson han har...
BONJOUR DJAHI
19 jun 2026

BONJOUR DJAHI

Når 2026/27-sæsonen indledes, bliver Djahi Binet den første franske spiller til at repræsentere Bakken...
NEWS ARCHIVE